Efterskolefællesskab – på afstand: ”Vi tager de gode erfaringer med os”

Af Anna Rossman Thejsen

Hvad er det bedste, din skole har fundet på for at bevare fællesskabet på afstand?

"Vores hurtige planlægning og tidlige indsats er klart det bedste, vi har gjort. Da eleverne tog hjem torsdag 12. marts om eftermiddagen, vidste alle, hvilket skema de skulle stå op til næste dag, og på hvilke platforme de skulle arbejde."

"Straks efter statsministerens pressemøde onsdag 11. marts om aftenen kørte jeg hen på skolen. Vores forstander Mette var der allerede, og sammen lagde vi en plan for, hvad der skulle ske. Mette og vores it-ansvarlige Kim Linnet fik styr på, hvilke digitale platforme vi og eleverne skulle bruge, mens skolen var lukket. Eleverne er vant til Google Classroom, så det var et nemt valg at bruge det og Google Meet i starten, senere er vi også begyndt at bruge Zoom."

"Vi fik også lagt et skema, som hver dag begynder med kontaktgruppemøder, dernæst typisk undervisning i to moduler af halvanden time hver frem til frokost. Efter pausen har vi ’morgen’-sang og endnu et modul på halvanden time indtil kl. 15. Derefter byder lærerne og eleverne ind med forskellige valgfag og tilbud. Hjemmeskolen kunne derfor gå i gang allerede fredag 13. marts om morgenen, og alt har fungeret fra starten, fordi alle vidste, hvad de skulle. Under hele perioden har kontaktgruppelærere hver morgen mødtes med deres elever på skærmen. Det er vigtigt for alle – både unge og voksne savner fællesskabet."

Hvad er det bedste, du selv har fundet på for at bevare fællesskabet – på afstand?

"Den første uge var der nogle af pigerne, der lavede video fra deres værelser derhjemme. Det gav mig idéen til, at lærerne skulle gøre noget lignende, og så lavede vi ’Live on Mars – Corona version’. Her synger lærerne på skift hjemme hos dem selv, og i underteksten til videoen står der, hvor meget vi savner dem og glæder os til, at de kommer tilbage. Eleverne tog rigtig godt imod videoen. Jeg tror, at det mindede os alle om det fællesskab, vi har på efterskolen. Det relationelle betyder bare så meget – det oplever vi måske endnu stærkere nu, hvor vi er adskilt."

"Vores daglige morgensang på Zoom kl. 13.15 er blevet et fast holdepunkt. Mette og jeg står hver dag i Symfonien, som er vores foredragssal. Hun spiller klaver, og jeg synger – og så kan alle elever, forældre og lærere, der vil, være med. Hver dag pynter vi op med en ny ting. Først var det bare noget, vi selv havde med hjemmefra, men så begyndte vi på skift at hente ting fra elevernes værelser, så eleverne kunne gætte med på, hvis værelse tingene kom fra. En af os siger som regel lidt om, hvad tingen symboliserer. En dag var det en giraf, fordi det er et positivt dyr, der er god til at bevare overblikket. Det har også været et tæppe, som skulle symbolisere hygge, og jeg har haft en cykelhjelm med og sagt, at det var, fordi vi skulle passe på vores hoveder og på, at vi ikke blev tossede af at savne hinanden."

Hvordan kan du mærke efterskolefællesskabet – på afstand?

"Jeg underviser i matematik, og når timen begynder, og jeg kan se deres ansigter dukke op på skærmen, er der nogle der sidder med morgenhår langt oppe ad dagen og nogle, der sidder i sengen, fordi resten af huset er optaget af søskende, der har hjemmeskole, eller forældre der arbejder. Der mærker jeg vores fællesskab og nærheden, og vi pjatter og snakker lidt, inden vi går i gang med matematikken."

"Jeg kan også mærke fællesskabet, når jeg sidder hjemme i mit køkken hver morgen kl. 8.30 og mødes med de andre lærere på Zoom. Der er ikke mødepligt, men her har vi en åben kanal, hvor vi kan sige hej til hinanden, inden dagens undervisning. Og rigtig mange deltager."

"Elevernes initiativer er også stærke. Vi har fra starten vist dem mulighederne for at kunne mødes digitalt og så bedt dem selv tage initiativ. Fra skolelukningens dag ét lavede en af eleverne bingo-banko. Der kører f.eks. også en strikke-hækleklub to gange om ugen, og eleverne holder fællesmøder på Zoom, hvor de bygger en idébank op med elevinitiativer. Allerede inden vi forlod skolen, startede en elev et fællesskab op i Minecraft, hvor både elever og ansatte kunne være med. Jeg aner intet om Minecraft, og hver gang jeg er derinde, ender jeg med at blive jeg slået ihjel af en eller anden zombie, men jeg har da fået chattet lidt med eleverne og nogle gange også fået et diamantskjold foræret."

Hvad savner du mest fra hverdagen på skolen?

"Jeg savner alle eleverne og kollegerne. Og så savner jeg bare den fælles hverdag. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at der er spøgelsesagtigt tomt på skolen, men så ligger der lige en glemt trøje, eller jeg ser noget, der minder mig om en af dem, der ikke er her. Det har jo mest bare været mig og Mette, der har været her, og det føltes rart, da køkkenpersonalet forleden kom tilbage for at gøre rent og lægge madplaner. Og også pedellerne. Vi har også spist sammen, men vi må jo sidde ved hver vores bord langt fra hinanden. Det gør altså noget ved stemningen og den måde, man snakker sammen på. Min motivation til at stå op og tage på arbejde hver morgen er normalt også meget større. Der mangler noget."

Kan det her bringe noget godt med sig?

 "Tidligere har jeg indimellem været lidt træt af alle de digitale platforme, men jeg tror, at vi kan tage nogle af de gode erfaringer fra nedlukningen med os fremover.
Jeg tror også, at denne her tid har fået vores øjne op for, at vi er sociale individer og har brug for nogen at være sammen med. Både i vores mindre fællesskaber og i det danske samfund – ja i hele verden har vi brug for at stå sammen for at komme igennem det her. Det kan måske være, at det sammenhold fører noget godt med sig og binder os mere sammen på tværs, i hvert fald i nogle år fremover."