Ekspert: Fokus på kerneopgaven fører til et godt arbejdsmiljø

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Godt arbejdsmiljø kan ses på bundlinjen, har det lydt fra arbejdsmiljøforskere i mange år, og det er da heller ikke bare en skrøne, at en arbejdsplads, hvor medarbejderne har det godt med hinanden og deres arbejde, opnår bedre resultater. I rapporten ’Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag’ af sociolog og dr.med. Tage Søndergård Kristensen påvises det f.eks., at et bedre arbejdsmiljø både øger produktiviteten, forbedrer kvaliteten og sænker stress, psykiske lidelser og udstødning fra arbejdsmarkedet.

Med andre ord: Det kan betale sig at gøre en indsats for at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø. Det gælder også på efterskoler, hvor personalet ofte brænder for opgaven, påpeger Janne Skakon, som er erhvervspsykolog, ph.d. i organisationsteori, ekstern lektor ved Københavns Universitet og medlem af Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, en uafhængig og non-profit tænketank.

"Den høje grad af engagement kan være en driver og en stor kvalitet. Men det er stadig vigtigt, at man som ansat har balance mellem arbejdsliv og privatliv, ellers kan du nærmest opleve at være på arbejde 24/7. Hvis tingene bliver mere udfordrende, kan det blive belastende," siger Janne Skakon.

Stress smitter elever
I Janne Skakons ph.d. påviste hun, at stress hos en leder smitter af på medarbejderne. Ligesom ledere fungerer som rollemodeller for medarbejdere, fungerer lærere som rollemodeller for elever.

"Selv en god leder bliver dårlig under stress. En stresset ledelsesadfærd kan påvirke medarbejderne på flere måder. F.eks. ved at lederen mister overblik, og temperamentet ændrer sig. Det mentale overskud bliver mindre, og det påvirker det, man kommunikerer ud," siger hun.

Det vil derfor også påvirke eleverne, hvis en eller flere lærere viser tegn på stress, understreger Janne Skakon. Hun opfordrer til, at ledelsen sørger for, at indsatsen for at skabe et godt arbejdsmiljø foregår som en naturlig del af hverdagen. Ikke som en ekstraopgave, som kræver en masse ressourcer.

"I stedet for at definere det som tidskrævende skal man definere det som en del af opgaven. At være i ikke-trivsel er også meget ressourcekrævende. Opmærksomhed på engagement og trivsel er en fortløbende proces, fordi vi lever i en dynamisk og krævende verden," understreger Janne Skakon.

Forskning viser desuden, at det ikke er nok at sikre god trivsel på arbejdspladsen, kernopgaven skal også i fokus, hvis man vil skabe et godt arbejdsmiljø, forklarer Janne Skakon:

"At du trives godt socialt, er ikke det samme, som at du løser arbejdsopgaven optimalt."

Ledelsen på skolen kan sætte kerneopgaven i centrum ved at gøre det tydeligt, hvad efterskolen er sat i verden for – og hvad den enkelte medarbejders rolle er i den sammenhæng. Hvis ledelse og medarbejdere i dagligdagen har kerneopgaven for øje og løbende tager op, om rammerne er til stede for at løse den, vil medarbejderne føle en tydelig retning og en mening med arbejdet. Det er med til at skabe arbejdsglæde, understreger Janne Skakon.

Fokus på kerneopgaven betyder også, at medarbejdere og ledelse løbende må se på, om betingelserne stadig er optimale. F.eks. har der i skoleverdenen været tradition for, at den enkelte lærer alene stod med ansvaret for sin undervisning. Mange steder kan det give god mening i højere grad at dele ansvaret.

Skab psykologisk tryghed
At arbejde med kerneopgaven for øje kræver, at arbejdspladsen har et miljø, hvor medarbejderne oplever psykologisk tryghed, forklarer Janne Skakon. De skal føle sig trygge nok til at sige det højt, hvis noget ikke fungerer og dermed står i vejen for, at arbejdet kan løses bedst muligt. Også når det er noget, som ikke fungerer for dem selv.

Professor ved Harvard Business School Amy Edmondson udgav i 2019 et sammenlignende studie af flere hospitaler, som har skabt stor opmærksomhed inden for forskning i arbejdsmiljø. Hendes undersøgelse viser, at de hospitaler, hvor medarbejderne er trygge nok til at fortælle om fejl, usikkerheder og mangler både hos sig selv og andre, også er de arbejdspladser, som har bedst kvalitet i opgaveløsningen.

Undersøgelsens resultater kan ifølge Janne Skakon oversættes til andre former for arbejdspladser. Det handler om, at medarbejderne skal føle, at det både over for ledelsen og kollegerne er okay at sige, hvis der er noget, de ikke forstår eller er utrygge ved. Fejl kan ske og skal ikke skjules. På hospitalerne viste det sig meget konkret, fortæller Janne Skakon.

"Der, hvor medarbejderne rapporterede flest fejl, var der, hvor dødeligheden var lavest," oplyser hun.

Selvom der er tale om en anden type opgaver på efterskoler end på hospitaler, understreger Janne Skakon, at man kan bruge undersøgelsen til at blive klogere på, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø på efterskoler og alle mulige andre typer af arbejdspladser.

På en arbejdsplads kan det være meget sårbart at indrømme egne eller andres fejl og mangler, men tilliden til, at det er okay at gøre det, er afgørende for kvaliteten i løsningen af arbejdsopgaverne. Derfor er det vigtigt, at en personalegruppe fungerer og har tillid til hinanden og til ledelsen, påpeger hun.

"Psykologisk tryghed er kendetegnet ved en konstruktiv dialog kolleger imellem, hvor man kan lære af hinanden og ikke føler sig alene med de udfordringer, man støder ind i," siger Janne Skakon.