Trivselsforløb har skabt bedre arbejdsmiljø på efterskole

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Arbejdsmiljøet på Askov Efterskole fungerede. Lærerne havde det godt. Med hinanden og med arbejdet. De mødtes i fritiden, kendte hinandens familier, og de arbejdede godt sammen. Det viste en spørgeskemaundersøgelse, som lærerne besvarede, før skolen kastede sig ud i et trivselsforløb, som begyndte i efteråret 2020 og på grund af coronanedlukninger blev udstrakt til juni i år. Tilbage i 2020 viste spørgeskemaundersøgelsen på Askov Efterskole, at tilfredsheden med arbejdsmiljøet på en skala fra 1 til 10 lå på 9-10 stykker. At det kunne blive endnu bedre overraskede de fleste. Men sådan er det, fortæller en af skolens lærere Pætur Joensen.

”Der var ikke noget galt, da vi gik i gang med det trivselsprojekt. Men fra at der ikke var noget galt, er der sket kæmpe forbedringer. Det er meget mærkeligt,” griner han.

Skolen fik trivselsforløbet ’Styrk virksomheden – Kvit stress’ tilbudt, som er støttet af Velliv Foreningen, der arbejder for at fremme mental sundhed i Danmark. Forstanderparret Katrine Munk og Thomas Tarp Hansen så det som en ny måde at arbejde på et godt arbejdsmiljø blandt lærerne.

"Vi arbejder hele tiden med trivsel. Hvis vi gerne vil lave en god skole, kræver det, at lærerne trives. Nogle gange kræver jobbet som efterskolelærer virkelig meget af en, og jeg tror, at mange tager enormt meget af sig selv med i det. Man kan blive udfordret personligt, og det kan nogle gange være svært at adskille arbejdsliv og fritid," siger forstander Thomas Tarp Hansen.

Da Askov Efterskole deler teknisk og administrativt personale som køkkenpersonale og sekretærer med Askov Højskole, blev forløbet kun for ledelse og lærere.

Behov for nye teams
Arbejdsmiljøkonsulent og ejer af virksomheden Sundhed og Trivsel, Marianne Søby, har stået for forløbet på Askov Efterskole, og hun er ikke overrasket over de store forbedringer, medarbejderne har oplevet.

"Når jeg kommer ud i virksomheder, siger de meget ofte, at de har det godt og trives. Men når man kommer lidt bagom den fortælling, de viser til omverdenen og til sig selv, er der ofte noget, der ikke kører helt så godt," siger Marianne Søby.

I løbet af trivselsforløbet blev det da også tydeligt for ledelsen, at der var grund til at omorganisere arbejdet.

"I en travl hverdag er det tit svært at få lagt møder ind med en vis form for kontinuitet, og så bliver det måske kun til en hurtig snak hen over frokosten. Derfor har vi nu afsat mere tid til sparring og planlægning," siger viceforstander Katrine Munk.

Skolen har indført både fagteams og kontaktlærerteams, som mødes en gang om ugen. Det betyder bl.a., at lærerne har fået et rum til at dele f.eks. undervisningsmaterialer og erfaringer i forhold til undervisningen. Det betyder også, at de får planlagt forløb og temauger i bedre tid, og det tager et pres væk fra deres skuldre, oplever mange. Ifølge lærer Kenneth Dünne delte lærerne også undervisningsmaterialer og udvekslede erfaringer før i tiden, men de havde svært ved at mødes.

"Det kunne faktisk ikke altid lade sig gøre rent skemateknisk. At det er skemalagt nu, betyder så meget. Vi har alle de bedste intensioner, men når hverdagen kører, er det ikke altid, vi kan lykkes. Det har vi bedre mulighed for nu," siger Kenneth Dünne.

Han og lærerkollegaen Pætur Joensen har begge mærket en forskel i år, hvor de i højere grad deler overvejelser omkring fagforløb og får talt om, hvordan man griber forskellige faglige problemstillinger an. De føler, at de har fået mere luft i hverdagen, selv om ledelsen ikke har fjernet opgaver fra dem.

"Det er megafedt. Jeg er faktisk en dygtig dansklærer, men i år er jeg ekstra dygtig, for der er så meget luft, energi og overskud," konstaterer Pætur Joensen.

Det kan ledelsen også mærke.

"Frem for at nogle ting fylder ubevidst, og lærerne går og stresser lidt over det, får de det nu vendt med nogle kolleger og får planlagt nogle ting i god tid. Det skaber noget overskud," siger Thomas Tarp Hansen.

Træning i at lytte
Trivselsrunder er et andet element fra trivselsforløbet, som lærere og ledelse viderefører på Askov Efterskole. Arbejdsmiljøkonsulent Marianne Søby, som stod for trivselsprojektet, hjalp medarbejderne med at blive bedre til at bruge anerkendende kommunikation. Et begreb, som ifølge hende ofte bliver misforstået.

"Nogle tror, det handler om at rose, men det er en helt anden størrelse," understreger Marianne Søby.

Anerkendende kommunikation går ud på at lytte uden at give en masse gode råd og samtidig vise, at man kan rumme, at den anden er ked af det, flov over noget eller usikker.

"Det, at man i en personalegruppe bedre kan anerkende, at man viser den side af sig selv, hvor man ikke er perfekt og nogle gange føler sig lidt utilstrækkelig, er en stor en befrielse. Man vokser af, at der er nogen, der lytter til en. Det har været så populært at sige, at man skal prøve at få mere robuste medarbejdere. Måden, man kan hjælpe hinanden til at blive mere robuste, er ved at have en mere anerkendende tilgang. Så kan man virkelig hjælpe hinanden," understreger hun.

For langt de fleste mennesker kræver det træning at lære bare at lytte uden at komme med sine egne input.

"Man er nødt til at holde sig selv tilbage. Der, hvor man får en lyst til at sige, hvad den anden skal gøre, altså bliver løsningsorienteret, der skal man holde sin mund og spørge mere nysgerrigt ind. Man skal holde sine egne tanker tilbage," forklarer hun.

Helt konkret arbejder hun med trivselsrunder, hvor hver enkelt medarbejder får tid til at fortælle, hvordan han eller hun har det. Trivselsrunderne indgår nu som et fast indslag på de nye teammøder på Askov Efterskole. Selvom medarbejderne altid har spurgt til hinanden, skete det før ofte i en kort pause, eller når den ene var på vej ud ad døren. Trivselsrunderne har åbnet for nye dybder i samværet og samtalerne mellem kollegerne.

"Vi har fået en ny opmærksomhed på hinanden som kolleger. Jeg er f.eks. blevet opmærksom på en kollega, som havde det dårligere, end jeg kunne se i hverdagen," fortæller lærer Kenneth Dünne.

Har skabt større tillid
Selv er han blevet overrasket over at opdage, at nogle af hans kolleger opfattede ham som om, han altid havde styr på det hele.

"Når jeg har udtrykt, at der er nogle gange, jeg er usikker på noget f.eks. inden for mit fagområde, og de så siger, at de troede, at jeg havde styr på alting, bliver jeg helt overrasket. Men det er, fordi hverdagen går sin gang, og man ikke rigtig forstår hinanden på det niveau. Det har projektet givet bedre mulighed for."

Trivselsforløbet har i det hele taget betydet, at lærerne har fået en tættere kontakt og et bedre kendskab til hinanden. De har fået et mere tillidsfuldt forhold.

"Der er sket noget med dybden i samværet mellem os kolleger. Der er flere lag, end der var før, når vi taler sammen," siger Pætur Joensen, og Kenneth Dünne tilføjer:

"Det kræver det fortrolige og tillidsfyldte rum, hvor man tør åbne op og oplever, at når man giver noget af sig selv, får man så meget igen. Man udtrykker sig selv fra sin sårbare side, hvis der er noget, man har svært ved."
 
Trivslen blandt lærerne på Askov Efterskole har ifølge den afsluttende spørgeskemaundersøgelse ikke rykket sig meget. Den ligger stadig på 9-10 stykker. Alligevel er viceforstander Katrine Munk ikke i tvivl om, at trivselsforløbet har gjort en forskel, og at skolen løbende skal arbejde videre med at styrke trivslen.

"Jeg tror, at vi på mange måder er en bedre arbejdsplads nu, end før vi gik i gang. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om," siger hun.


13 forhold som har indflydelse på medarbejdertrivsel

1. at føle sig klædt på til opgaven
2. at føle sig udfordret i tilstrækkelig grad
3. at have indflydelse på eget arbejde og tilrettelægningen af det
4. at opleve, at ens arbejde er meningsfuldt
5. at opleve psykologisk tryghed på arbejdspladsen
6. at føle, at der er balance mellem privatliv og arbejdsliv
7. at have en tydelig leder, som leder konsistent, viser retning og lytter til medarbejderne
8. at opleve, at alle medarbejdere behandles lige og retfærdigt
9. at der er fokus på medarbejdertrivsel
10. at der er fokus på arbejdspladsens kerneopgave
11. at der er fleksibilitet i forhold til, hvordan og hvornår medarbejderen løser sin opgave
12. at der er gode kollegarelationer
13. at der er mulighed for pauser i løbet af arbejdsdagen

Kilder: Erhvervspsykolog og ph.d. i organisationsteori Janne Skakon og arbejdsmiljøkonsulent og ejer af virksomheden Sundhed og Trivsel, Marianne Søby.