Vælger vi de lette løsninger?

Af Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen, ledere af BGI akademiet og Livsstilsefterskolen Hjarnø

31.745 efterskoleelever, tiden med omprioriteringsbidrag vel overstået, markant politisk opmærksomhed og støtte under pandemien, køn der flyder, pædagogisk nytænkende skoleprojekter, der starter op, og mange vidnesbyrd på en dannelse der stadig virker. Det er gode tider for vores skoleform – så hvorfor ikke bare slå autopiloten til og køre ’fuld fart frem uden at se sig tilbage’? Vi vælger nu en mere bekymret tilgang med afsæt i den mangfoldige efterskole, det smalle elevoptag og den ’ligegyldige’ 10. klasse.

1. bekymring: Husker vi det, vi blev enige om?
Mangfoldighed har været et opmærksomhedspunkt i mange år, og debatten har bl.a. handlet om, hvorvidt den enkelte efterskole skal være mangfoldig, eller om det er tilstrækkeligt, at vi som skoleform rummer alle unge. Med vedtagelsen af Efterskolernes charter for socialt ansvar i 2016 er vi internt nået til en enighed – det er legitimt med en vis form for specialisering, og det er i fællesskab, vi skal være Hele Danmarks Efterskole.

Er vi så her i 2022 en mangfoldig skoleform eller godt på vej til at blive det? Njaa ... De åbenlyse udfordringer er de geografiske, kulturelle og økonomiske barrierer. Hvor meget opmærksomhed, skolerne ofrer på det, er svært at gennemskue. På hjemmesiderne er det sjældent noget, der har plads up front, selv om vi med charteret forpligtede os på en betydelig højere grad af gennemsigtighed og italesættelse af, hvor vi hver især har valgt at yde en særlig indsats.

På BGI akademiet arbejder vi med mangfoldighed, da vi oplever, at elevernes læring og dannelsesmæssige udvikling øges i betragtelig grad, når de møder unge, der ikke ligner dem selv. Det søger vi at fremme gennem vores udbud af forskellige idrætskulturer, optagelse af elever med vidt forskellig socioøkonomisk baggrund, ansættelse af personale, der har et særligt fokus på området, og en tættere kontakt til en række kommuner, der står med udfordrede unge.

Forstander på Oure Efterskole Mette Romer Søborg har givet Stafetten til os, fordi vi i 2020 har etableret Livsstilsefterskolen Hjarnø, som vores seneste bud på mere mangfoldighed. Her har vi 72 unge, der ønsker at arbejde med sundhed og livsstil, og som har savnet glæden ved bevægelse. Da tilbuddet appellerer til unge fra Julemærkehjemmene, har vi udvidet med 8. klasse. De er i nogle weekender og en dag om ugen på BGI akademiet, men har også et stort behov for at have deres primære base på Hjarnø.

At vi har fået en mere ’broget’ flok elever betyder jo ikke, at vi kan rumme alle. Vi er en almen efterskole, der er afhængig af at have en majoritet af velfungerende elever, og som erkender, at vores kompetencer ikke rækker til at kunne få et efterskoleophold til at lykkes for alle unge. Vi er glade for, at vi i dag har medarbejdere, der vil mangfoldigheden, og at noget lykkes for os. Vi fornemmer, at vi er på rette vej, men vi er bestemt ikke i mål.

2. bekymring: Vælger vi de lette løsninger?
Skoleformen rummer traditionelt tre årgange, og vi kender alle den aktuelle fordeling af få elever i 8. klasse, vigende søgning til 9. klasse og majoriteten, der vælger at tage på efterskole i 10. klasse. Vi kan selvfølgelig ikke helt styre søgningen, men med vores udbud og markedsføring på skolerne må man dog formode, at vi kan være med til at påvirke udviklingen.

Det er mere bøvlet og pædagogisk krævende at arbejde med nogle af de undervisningspligtige elever, men det er bekymrende, hvis efterskoler med god søgning (og økonomi) vælger dem fra og nøjes med at gå efter de lavthængende frugter. Det er samtidig en kæmpe provokation i forhold til vores politikere, der over en bred kam ikke bifalder denne udvikling. Skolerne har selvfølgelig deres frihed til selv at definere udbuddet af årgange, men skulle måske tage en drøftelse af, om det er klogt kun af have et tilbud til 10. klasse, inden skoleformen får det som et diktat, eller politikerne får det på plads gennem en ændret tilskudslovgivning.

3. bekymring: Sover vi i timen?
Fra 2020 optages eleverne på ungdomsuddannelserne på baggrund af resultaterne af prøverne i 9. klasse. Her ligger aktuelt vores for skoleformen allerstørste bekymring. Levner det reelt 10. klasse en chance, og står vi internt med en uenighed, der vækker minder tilbage til indførslen af prøverne fra 1965-67?

Er foreningens bud på den udfordring alene ’Videre med 10.’ i en prøvefri udgave, Ove Korsgaards hovedsigtebetragtninger og de sædvanlige prøveforskrækkede udmeldinger fra lærerskolen (jf. seminaret på Vartov i september 2021), kommer den ikke til at kunne rumme os alle!

Vi mener, at vi skal have genskabt den seneste prøve, som den, der er gældende for optagelse på ungdomsuddannelserne, og at de prøvefri elever skal have særlige ordninger. Bliver 10. klasses-prøven ligegyldig, forsvinder meget af det faglige incitament for at udvikle sig for eleverne. Vi kan allerede i år mærke effekten i forhold til langt flere elever, der fravælger sprogfag og naturvidenskab, og hvor flere elever og forældre udtrykker, at et fagligt sabbatår er okay. Foreningen skal være meget velkommen til at kalde de efterskoler sammen, der gerne vil ’Videre med 10. kl. med prøver’!

Hvis vores undervisningstilbud i 10. klasse bevæger sig hen imod at blive en form for ’ungdomshøj-skole’ og hægtet af det kompetencegivende i forhold til ungdomsuddannelserne, bliver tilbuddet ikke svært at lukke ned. Der skal være plads til de prøvefri initiativer, men vi tror, at de i deres natur bliver meget uensartede og dermed svære at dokumentere værdien af i forhold til statslig finansiering. De nye retningslinjer for optagelse vedtog forligskredsen i november 2019 – måske kan både forening, skoler og bagland undskylde sig med, at vi har måttet sove en tiltrængt ’coronasøvn’. Vi mener, det er tid at vågne op – og gerne i forbindelse med årsmødet 2022.


Og stafetten går til familien bag Vestfyns Efterskole
Lederne af BGI akademiet og Livsstilsefterskolen Hjarnø har valgt at give stafetten videre til familien bag Vestfyns Efterskole. Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen om deres valg af stafetdebattør: ”Vi vil gerne give stafetten videre til nogen, vi ikke kender personligt, men som må have ydet en helt igennem bemærkelsesværdig indsats for den efterskole, de har fået etableret. Det er familien bag Vestfyns Efterskole, der siden 1983 har kunnet kalde sig Danmarks mindste efterskole. Det er imod alle odds, at det skulle kunne lade sig gøre at starte en almen skole op med bare 24 elever – der må i den grad have været idealister og ildsjæle til stede. Vi er nysgerrige efter at høre, hvad der drev jer, og hvordan I fik det til at lykkes, men også hvad der optager næste generation og skolen i dag. Måske kunne I inspirere unge efterskolekolleger til også at turde starte efterskole op på ’gammeldags maner’.” 

Bagom Stafetten
’Stafetten’ er et debatformat, udviklet til Magasinet Efterskolerne, som skal give plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.