Tre skoler viser vej: Nytænkning redder årets brobygning

Af Mette Dahlgaard 

Det kan være svært at navigere i en coronatid. Ikke bare for efterskoler, men også for den myndighed, der sætter rammer og betingelser for skolernes virke.

For lidt over en måned siden mente børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at det var sikkert at gennemføre efterårets brobygning, selvom Covid-19 spredte sig i hele landet og især blandt de unge. I slutningen af oktober slog ministeren så kontra og aflyste de planlagte besøg på ungdomsuddannelser i hele skoleåret 2020/21.

Derfor står efterskoler nu i en situation, hvor der skal tænkes hurtigt og kreativt. For brobygning, der har til formål at afklare elever om deres videre studievalg, skal om muligt erstattes med enten virtuelle brobygningsforløb eller besøg fra de ungdomsuddannelser, lyder det i den bekendtgørelse, ministeriet har sendt ud om aflysningen.

Efterskolerne.dk har talt med tre forskellige skoler om, hvordan de griber årets brobygning hjemme på efterskolerne an. Få inspiration her.

Odsherred Efterskole: Forældre som rollemodeller i årets brobygning

På den internationale skole, Odsherred Efterskole, har man i år skruet op for de ambitioner, der ligger i den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO). Opgavens formål er at få elever til at reflektere over de overvejelser og oplevelser, eleven har været igennem for at træffe sit valg af uddannelse.

I år afsættes en uge til opgaven, og skolen får i den samme periode besøg fra både ungdomsuddannelser og forældre, der skal fortælle om deres karrierevalg og hvilke omveje, der har ført dem dertil, hvor de er nu.

“Det er tredje eller fjerde gang, vi beder om forældrenes hjælp,” siger uddannelsesvejleder Christine Kejser og forklarer, at man satser på at få 15 forældre fra vidt forskellige brancher og uddannelsesgrene til at holde oplæg. Hver elev får mulighed for at vælge sig ind på tre forskellige seancer af cirka en halv times varighed.

“Nogle forældre er gået den lige vej fra uddannelse til job. Andre kan fortælle om kringlede veje. Begge veje er lige gode, og de kan på hver sin måde være med til at afdramatisere, hvor afgørende det kan føles at træffe et valg om uddannelse,” forklarer Christine Kejser.

Den store øvelse for forældrene er at gøre de forskellige brancher og uddannelsesgrene så konkrete som muligt. For det kan nemt blive abstrakt at læse om studieretninger og karriere.

“Hvis en forælder eksempelvis er ansat indenfor forsikringsbranchen, så vil vi gerne have dem til at fortælle, hvilke opgaver, hvilket ansvar og hvilke internationale muligheder, der er. Vi kender alle fornemmelsen af at læse et jobopslag og ikke rigtig forstå, hvad jobbet indeholder. Så selvom mange af vores elever allerede er afklaret om, hvad næste skridt skal være, så gælder det om at sætte nogle tanker i gang og give dem inspiration. Også for at ruste dem til det, der kommer efter ungdomsuddannelse.”

Bjergsnæs Efterskole: ‘Gamle elever’ viser vej

I Viborg ligger Bjergnæs Efterskole. Her havde man allerede inden den fysiske brobygning blev aflyst i år valgt at udskifte det traditionelle brobygningsforløb med Efterskolernes Verdensmåls-brobygning, E2E med verdensmålene i hænderne, der kombinerer praktik, brobygning, innovation og verdensmålene.

E2E adskiller sig blandt andet ved at sende elever på to forskellige slags brobygning. Først skal de etablere kontakt til og besøge en konkret virksomhed, hvor eleverne forsøger at finde nye idéer til, hvordan virksomheden i højere grad kan leve op til verdensmålene. Senere følger et brobygningsforløb på konkrete uddannelser, der kan hjælpe de unge med at slibe en løsning til.

Men i år er besøg på erhvervsuddannelserne ikke mulig, så også E2E må afvige fra sin faste køreplan. Og hvis virksomhederne frabeder sig besøg fra efterskolens elever på grund af smittefare, håber uddannelsesvejleder Mette Førby Larsen, at man i stedet kan lave online-møder med virksomhederne:

“Vi er i gang med at finde ud af, hvor meget vi kan gennemføre, og hvor meget der må modificeres. Lige nu venter vi i spænding på, om virksomheder vil have elever ud.”

Bjergsnæs Efterskole har også andre løsninger, man vil skrue op og ned for, i det omfang coronavirus spænder yderligere ben for gennemførelsen af årets brobygning. Eksempelvis har skolen bedt eleverne lave et karrierevalgsinterview, da de var hjemme på efterårsferie. Målet med den øvelse er at opsøge et familiemedlem, en ven eller en bekendt, der vil fortælle om sin karrierevej:

“Den øvelse synes vi, der er meget brobygning i. For mange finder ud af, at en karrierevej meget sjældent er lineær, og at de fleste på et tidspunkt har været i tvivl om, hvad det hele skal føre til,” forklarer Mette Førby Larsen.

Endelig har Bjergnæs Efterskole god erfaring med at invitere tidligere elever ud på efterskolen for at fortælle om overgangen til ungdomsuddannelserne. Det er et besøg, som fænger skolens elever. For foran dem står ældre elever, der kan fortælle om deres egne tvivl og nervøsitet ved overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse:

“De tidligere elever er med til at afmystificere det uddannelseshul, der opstår efter efterskolen, og vores elever bliver betrygget i, at det ikke er så afgørende at tage et valg. At det er OK at være i tvivl, og at man sagtens stadig kan være i tvivl, selvom man går i gymnasiet. Det betyder noget, at de så direkte kan identificere sig med de ældre elever, og det giver dem indsigt i, at der også nok skal gå en prås op for dem selv med tiden.” 

Efterskolen Skjern: Tæt samarbejde med erhvervsskoler gør brobygning mulig

Efterskolen Skjern, der også kalder sig Den Danske Design- og Håndværksefterskole, kører ligeledes brobygning som E2E. De er næsten ved vejs ende og har i år filet flere steder ved konceptet.

I stedet for at sende elever ud på virksomhedsbesøg har skolen med indspark fra forældre oprettet en virksomhedsbank, som indeholder en bred vifte af problemstillinger. Fælles for alle virksomheder er, at der ønsket input til, hvordan man med udgangspunkt i verdensmålene kan løse de konkrete problemer. Virksomhedsbanken blev udvidet, ved at skolen og dens lærere også rakte ud i deres netværk. Banken endte med at indeholde cirka 40 forskellige virksomheder, eleverne kunne vælge mellem.

Eksempelvis ønskede en bystrategisk rådgiver indspark til, hvordan det nu nedlagte fængsel Vridsløselille i Albertslund kan indgå i et byudviklingsprojekt. I stedet for at besøge virksomhederne fysisk har eleverne taget kontakt på telefon eller mail for at få belyst problemstillingerne.

Også brobygningsforløbet ude på erhvervsskolerne er i år rykket hjem på efterskolen, forklarer viceforstander Susanne Petersen.

“Da det stod klart, at vi ikke kunne brobygge, tog vi fat i underviserne og lederne fra de lokale erhvervsuddannelser. Dem har vi i forvejen et tæt samarbejde med, og de har været fantastisk omstillingsparate. I stedet for at vi besøger dem, kommer de i år ud til os og sparer med eleverne for at give dem ny viden og indsigt i deres opgave,” forklarer Susanne Petersen.

For mange elever er det selvfølgelig en skuffelse, at de ikke kan besøge den uddannelsesinstitution, de har i tankerne. Alligevel er Efterskolen Skjern tilfredse med den alternative model, når nu coronavirus spænder ben, uddyber Susanne Petersen:

“Vi har selv gode værkstedsfaciliteter, som vores elever kan bruge til at bygge modeller og prototyper. Så selvom det er rigtig ærgerligt, at de ikke kommer på besøg på erhvervsskolerne, så synes vi, at vi i år kommer godt i mål med opgaverne. Vores løsning giver stadig elever en god mulighed for at spare med både virksomheder og erhvervsskolerne, selvom vi ikke tager ud af huset.”