Ministerium fastholder brobygning trods coronarisiko

Af Mette Dahlgaard

Hvad vil jeg gerne være? Og hvilke muligheder for uddannelse har jeg på hånden?

Hvert år sendes elever i 9. og 10. klasse ud på brobygningsforløb på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Målet er, at de skal finde deres rette uddannelseshylde, når grundskolen afsluttes.

Men efteråret har med et forhøjet smittetryk vist, at coronavirus potentielt sidder med i fysiklokalet, i frisørstolen eller ved drejebænken ude på uddannelsesinstitutionerne. Det skaber usikkerhed hos både de videregående uddannelser og på efterskolerne, der efter planen skal sende deres elever i brobygning de kommende måneder.

På trods af bekymringerne på skolerne fastholder Børne- og Undervisningsministeriet på deres hjemmeside og over for efterskolerne.dk, at det er sikkert at sende eleverne afsted så længe, de ungdomsuddannelserne følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Men en række efterskoler oplever en anden virkelighed, når de i disse dage forsøger at planlægge elevernes brobygningsforløb.

Efterskoler afvises
Tag Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, der ligger midt i landet mellem Esbjerg i vest og Kolding i øst, som eksempel. Efterskolen plejer at sende elever på en fire kilometer lang cykeltur ind til den nærmeste by, Vejen, hvor der findes gymnasiale uddannelser. Men i år har skolen fået nej fra de lokale videregående uddannelser. Corona-situationen er for usikker til at samle mange unge på én gang, lød begrundelsen. 

For at imødekomme Børne- og Undervisningsministeriet beslutning om at holde fast i brobygningsforløbene planlægger Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole at hyre busser, som kan køre eleverne de cirka 60 kilometer til Esbjerg, hvor brobygningen stadig er en mulighed. Selvom Anders Kjeld Finnerup, der er efterskolevejleder på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, er selverklæret “fan af brobygningsforløbene”, har han svært ved at følge ministeriets ræsonnement.  

“Under normale omstændigheder giver brobygningsforløbene mening. Det er virkelig godt for de unge at komme ud og se uddannelserne. Jeg har bare svært ved at se fornuften i, at man trumfer den igennem i år, når alt andet skal aflyses,” siger Anders Kjeld Finnerup og henviser til den opfordring, børne- og undervisningsminister Pernielle Rosenkrats-Theil kom med for en uge siden. 

Her bad hun skoler om at aflyse studieture og sociale arrangementer med henvisning til coronavirus COVID-19. En opfordring, skolen fulgte, da den i forrige uge aflyste Efterskolernes Dag og Familiedagen. På samme måde er næste uges planlagte studieture til blandt andet Berlin og Bornholm udskudt. 

“Utroligt ærgerligt at få virus ind på skolen”
Også Viby Efterskole, der ligger ved Middelfart på Fyn, oplever benspænd i dette års “brobygningskabale”. Skolen plejer at sende elever til erhvervsuddannelserne i Kolding, der som den eneste skole i nærområdet har populære linjer som kok og frisør. Men i Kolding havde kommunen i første omgang givet erhvervsskolerne besked på at suspendere brobygningsforløbene, fordi corona-virus stadig er en risikofaktor. Efter ministeriets indblanding gennemføres de alligevel, men med et begrænset antal pladser, da man ellers ikke kan leve op til hygiejne- og afstandskrav: 

“Vi har fået et opdrag, som vi forsøger at følge. Som sådan er vi underlagt, hvad andre fortæller os. Men det er rigtigt, at der samlet set er færre pladser end normalt,” siger Kirsten Grosen, der er skolechef på erhvervsuddannelsen Hansenberg i Kolding, som blandt udbyder frisør- og kokkeuddannelsen. 

Viby Efterskole har overvejet, om man som alternativ skal sende sine elever med offentlig transport eller turistbusser til Vejle eller Horsens. Men det betyder flere timers transport og er dilemmafyldt at tage ansvar for i netop corona-tider, påpeger administrativ leder og efterskolevejleder Bjarne Frandsen: 

“Det kan få den konsekvens, at vores elever kun får mulighed for at besøge de gymnasiale uddannelser og enkelte erhvervsuddannelser i nærområdet. Det mest frustrerende er, at vi oplever, at ministeriet har en skæv afvejning af, hvad der kan gives tilladelse til, og hvad der ikke kan gives tilladelse til. I vores hverdag går vi meget langt og aflyser skolens egne arrangementer for at undgå, at elever smittes med COVID-19. Det vil være utrolig ærgerligt at få virus ind på skolen, fordi elever har været i brobygning eller taget offentlig transport.” 

Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen, bakker op om skolernes kritik. 

“Vi holder unge for nar. For det klinger hult, at vi på den ene side skal anerkende restriktioner for at drive skole i hverdagen samtidig med, at vi de facto sender 30.000 unge fra overbygningsskolerne ud til 50.000 unge på ungdomsuddannelserne. Det giver simpelthen ikke mening i disse corona-tider.”

UV-vejleder: Flere elever om samme antal pladser
Det er kommunernes uddannelsesvejledning, der rundt om i landet har til opgave at lægge det store puslespil, hvor elevers ønsker til brobygning skal matches med mulighederne ude på de videregående uddannelser. Flere steder oplever man flaskehalse, fordi ungdomsuddannelserne ikke kan tage det samme antal overbygningselever ind, som man plejer, og fordi nogle skoler har været lukket på grund af smitteudbrud.  

Birgitte Arnholm Mørkøre er teamleder ved UV-Middelfart, der foruden de lokale folkeskoler også har Viby Efterskole og fem andre efterskoler i sit opland. Hun fortæller, at der er et større pres på pladserne i år og at færre elever kan se frem til at få opfyldt deres førsteprioritet: 

"Vi er lige nu i gang med at få puslespillet til at gå op, så flest mulige unge bliver tilfredse. Udfordringen er, at brobygning i nogle kommuner er rykket på grund af corona-virus. Det betyder, at der er flere elever om samme antal pladser i den kommende periode,", siger Birgitte Arnholm Mørkøre. 

Taxameterpenge på spil for ungdomsuddannelserne
Ole Heinager er formand i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Han er først og fremmest bekymret for de mange elever, der ikke kommer i brobygning i år. I foråret blev ungdomsuddannelserne nemlig påbudt at aflyse brobygning for netop at bremse corona-virus. Det betød, at brobygningsaktiviteten og introkurser blev reduceret med cirka 25 procent, og at færre elever dermed kender til mulighederne, når de forlader grundskolen, viser Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier egne analyser.  

For efteråret efterlyser han en mere fleksibel og corona-venlig model, hvor gæstelærere fra ungdomsuddannelserne eksempelvis tager ud på blandt andet efterskoler og fortæller, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan tilbyde. 

“Der findes ikke nogen ‘one size fits all’-model her. I foråret lærte vi alle begrebet nødundervisning at kende. Måske skal vi til at tale om nødbrobygning, og det er vi i dialog med ministeriet om. Men vi bevæger os i et grænseland, hvor der er mange hensyn at tage. Det kan også ende med at blive et finansieringsspørgsmål,” forklarer Ole Heinager. 

I følge Danske Erhvervskoler og -Gymnasiers egne beregninger står skolerne til at miste cirka 81 millioner kroner i taxameterpenge fra ministeriet, hvis de ikke gennemfører brobygning og introduktionskurser i efteråret:  

“Vi får penge for at lave brobygning, og det er penge, der er budgetteret med. Men hvem skal tage regningen, hvis vi må aflyse? Er det os, eller er det ministeriet? I foråret handlede vi på et påbud, og så var der ikke den økonomiske konflikt. Nu skal vi følge anbefalinger, og det gør det mere usikkert,” uddyber Ole Heinager. 

Minister fastholder brobygning
Trods en bred kritik fra Skolelederforeningen, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Efterskoleforeningen afviser børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortsat at bøje reglerne for efterårets brobygning. 

Efterskolerne.dk sendte mandag en række spørgsmål til ministeren. Blandt andet ville vi gerne spørge, om det overhovedet giver mening at gennemføre brobygning – og risikere potentiel smitte – hvis elever alligevel ikke kan få opfyldt deres ønsker til hvilke skoler, de kan besøge. 

Ministeriets pressetjeneste svarede mandag med en generel og skriftlig kommentar fra ministeren og har siden afvist at kommentere yderligere: 

“Vi skal selvfølgelig overveje nøje, om brobygning kan afholdes i tid med COVID-19, da skoleelever fysisk skal være på ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor man blander elever på tværs af skoler.”

“Vi har i Børne- og Undervisningsministeriet været i tæt dialog med sundhedsmyndighederne om, hvorvidt det kan foregå sundhedsfagligt forsvarligt. Det mener sundhedsmyndighederne godt, det kan, så længe skolerne overholder afstand på en meter mellem eleverne og har ekstra opmærksomhed på hygiejne.”

“I ministeriet har vi haft løbende kontakt med KL og lederforeningerne for ungdomsuddannelserne, inden vi meldte retningslinjerne ud. Det er klart, at hvis skoler i enkelte områder får påbud eller anbefalinger fra sundhedsmyndighederne på grund af for høje smittetal, eller konkrete elever er smittet, så kan det medføre, at eleverne skal have nødundervisning, og i yderste konsekvens at man må udskyde eller aflyse aktiviteten.”

Efterskolernes formand: Det klinger hult
I Efterskoleforeningen ryster formand Torben Vind Rasmussen på hovedet af ministeriets prioriteter: 

“Foreningen er ubetinget kede af, at det er en låst beslutning, at brobygning skal finde sted og at det skal foregå på ungdomsuddannelserne. Samtidig aflyser vi studieture og lejrskoler på myndighedernes anbefaling, og når eleverne tager på hjemmebesøg i weekenden, skal vi opfordre dem til ikke at mødes med for mange på én gang.” 

Læs det fulde interview med Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen her. 

Hvad er brobygning?

• Alle elever i 10. klasse skal i brobygningsforløb inden d. 1. marts. Den obligatoriske brobygning varer i fem dage. Det kan være fem dage på samme uddannelse eller tre dage på én uddannelse og to dage på en anden.
• Eleven skal prøve mindst én erhvervsuddannelse (end, eux) eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx eller htx).
• Formålet med brobygning er at give eleven et indtryk af, hvordan det er at gå på uddannelsen, før eleven selv skal træffe sit valg om uddannelse. Eleven får viden om kravene på uddannelsen og oplever miljøet på skolen. Eleven møder også andre unge på ungdomsuddannelsen, lærere og vejledere.
• Hvis elever i 8. eller 9. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparat, kan de få tilbudt brobygning i 9. klasse.