Efterskolernes formand: Vi holder de unge for nar ved at diktere gennemførelse af brobygning

Af Mette Dahlgaard

Efterskoleforeningen har åbent kritiseret Børne- og Undervisningsministeriet beslutning om at fastholde obligatorisk brobygning i et efterår, hvor coronavirus blusser op. Hvorfor godtager I ikke bare ministeriets beslutning?

“Foreningen er ubetinget kede af, at det er en låst beslutning, at brobygning skal finde sted og at det skal foregå på ungdomsuddannelserne. Samtidig aflyser vi studieture og lejrskoler på myndighedernes anbefaling, og når eleverne tager på hjemmebesøg i weekenden, skal vi opfordre dem til ikke at mødes med for mange på én gang.”

“Vi holder de unge for nar. For det klinger hult, at vi på den ene side skal anerkende de her restriktioner for at drive skole i hverdagen samtidig med, at vi de facto sender 30.000 unge fra overbygningsskolerne ud til 50.000 unge på ungdomsuddannelserne. Det giver simpelthen ikke mening i disse corona-tider.”

Unge blev udpeget som dem, der har været med til at bære smitten frem her i efteråret. Samtidig skal de nu sidde i klasselokale med andre unge fra andre skoler i brobygning. Hvad har I sagt til ministeriet om det paradoks, der måske kan være svært for unge at forstå?

“Vi har over for ministeren og ministeriet anført, at vi rigtig gerne vil tage retningslinjerne seriøst. Vi har også sagt, at vi gerne vil tage det brev (22. september udsendte ministeren et “bekymringsbrev” via skolerne. Hun opfordrede blandt andet forældre til at aflyse sociale aktiviteter for børn og unge, red.) ministeren skrev til forældre, seriøst. Omvendt forventer vi så også, at myndighederne tager de unge seriøst.”

“Det er disrespekt over for unge, at vi på den ene side banker ind i hovedet på dem, at de potentielt er smittebærere, og de skal skrue ned for deres sociale liv. På den anden side forlanger vi, at de skal i brobygning og interagere med mange andre unge.”

Hvad har I foreslået ministeriet, at man kunne gøre i stedet?

“Vi efterlyser generelt en mere fleksibel tilgang. Noget vil man kunne afvikle eksempelvis ved at invitere lærere og elever fra ungdomsuddannelserne ud på efterskolerne i stedet. Andet må man - set med vores briller - sige, det blev så ikke i år.”

Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, ønsker også mere fleksible rammer. Han fortæller også, at der kan komme en millionregning, hvis ikke de videregående ungdomsuddannelser gennemfører brobygningen. Kan du forstå, hvis ungdomsuddannelserne føler sig presset til at gennemføre brobygning?

“For mig er det ikke et spørgsmål om økonomi. Det er et spørgsmål om corona-smitte. Jeg håber heller ikke, det er et økonomisk spørgsmål for hverken ministeriet eller for ungdomsuddannelser. For økonomi er bare slet ikke et argument, jeg har i min værktøjskasse i et år, hvor det har kostet statskassen et trecifret milliardbeløb for at undgå at stå med en sundhedskrise.”

“Nu sender vi 30.000 unge fra overbygningen ud at mødes med 50.000 elever fra ungdomsuddannelser. Det må vi se nøgternt på som en smittespredningsrisiko og ikke som en økonomisk kalkule.”

Læs artikel om sagen her 

Hvad er brobygning?

• Alle elever i 10. klasse skal i brobygningsforløb inden d. 1. marts. Den obligatoriske brobygning varer i fem dage. Det kan være fem dage på samme uddannelse eller tre dage på én uddannelse og to dage på en anden.
• Eleven skal prøve mindst én erhvervsuddannelse (end, eux) eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx eller htx).
• Formålet med brobygning er at give eleven et indtryk af, hvordan det er at gå på uddannelsen, før eleven selv skal træffe sit valg om uddannelse. Eleven får viden om kravene på uddannelsen og oplever miljøet på skolen. Eleven møder også andre unge på ungdomsuddannelsen, lærere og vejledere.
• Hvis elever i 8. eller 9. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparat, kan de få tilbudt brobygning i 9. klasse.