Mette Sanggaard: Den nye højskolesangbog er i den grad en efterskolesangbog

Af Louise Grønkjær

I temaregisteret bagerst i den 19. udgave af Højskolesangbog, som netop er udkommet, er der som noget nyt et afsnit, der hedder Høj- og efterskoleliv. Her kan man blandt andet finde Gi’ os lyset tilbage, som Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring skrev til Efterskoleholdet i forbindelse med DGI Landsstævne i 2009, og som er en af de 151 nye sange, som har fået plads i den ikoniske blå sangbog.

”Vi har bestræbt os på at lave en sangbog, som også kan bruges i en efterskolekontekst. En sangbog, som kan give eleverne åndelig føde, og som efterskolerne vil tage til sig som deres sangbog,” siger Mette Sanggaard, der er forstander på Ollerup Efterskole og de seneste fire år har siddet i det udvalg, som har besluttet, hvilke sange der skulle ind og ud af den nye højskolesangbog.

Netop for at gøre den nye højskolesangbog tilgængelig for landets efterskoler har Mette Sanggaard samlet 112 af de 151 nye sange, som, hun mener, er særligt oplagte at bruge i en efterskoletekst på sin hjemmeside. Her skriver hun et par linjer ved hver sang, f.eks. om hvor svær/nem melodien er, hvordan teksten appellerer til unge, og hvad man evt. kunne tale om i forlængelse af sangen, f.eks. i forbindelse med en morgensamling eller en sangtime 

På hjemmesiden kan man blandt andet læse, at nr. 145 Those who were ifølge Mette Sanggaard er oplagt at bruge til efterskoleafslutninger. Nr. 219 Syv kjoler for synligheden, som Pia Tafdrup skrev efter terroren på Utøya, beskriver hun til gengæld som ”en sang på niveau med Kringsatt af fiender og et absolut ’must’ i enhver efterskolekanon fremover”. Nr. 223 I mit grænseland ”behandler et væsentligt tema for efterskolelivet”, skriver hun. Og nr. 168 Kaos i min hjerne er oplagt at bruge til at snakke om ”stress, angst, tankemylder”.

Guf for teenagere
Men selvom der er nogle sange, der behandler emner, som er mere relevante for unge end andre, understreger Mette Sanggaard, at hele den nye højskolesangbog efter hendes mening kan bruges i en efterskolekontekst. 

”Der er selvfølgelig nogle sange, som har nogle gode indgange, som er nemme at lære og kunne lide, mens der er andre, hvor man skal gøre en lidt større indsats. På den måde bevæger højskolesangbogen sig jo i et spænd mellem noget folkeligt og noget mere elitært, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi som undervisere hjælper med at åbne nogle af teksterne,” siger hun.

Det har også været en del af udvalgtes kommissorium at vælge ”sange med eksistensfilosofisk efterklang” – det har med andre ord ikke været nok, at der er en god melodi. 

”Jeg kan ikke se, hvordan den eksistensfilosofiske efterklang ikke skulle vedkomme unge. Jeg synes, den sangbog er fyldt med sange, som må være guf for teenagere, som er på vej til at blive voksne,” siger hun og tilføjer, at de unge også sagtens kan få noget ud af de sange, som ikke handler om det sted i livet, de selv er.

F.eks. er der nye sange, som handler om skilsmisse, delebørn, livets afslutning og død.

”Det er jo en måde at få et indblik i voksenlivet på, og hvis man f.eks. selv er skilsmissebarn, kan det jo være en gave at få forståelse for forældreperspektivet i en skilsmisse.”

I det hele taget er der en del sange, som berører dystre og mørke temaer i den nye sangbog.

”Vi har undervejs joket lidt med, at vi skulle have et kapitel, der hed Død, katastrofe, skilsmisse, depression, fordi vi introducerer et univers, som handler om livet, når det er svært. Vi lever i en tid, hvor det er noget, der generelt fylder i samfundet og på skolerne. Mange oplever meningstab, og vi er blevet dårligere til at omgås og tale om døden. Det er vigtigt at have en sangbog, som tør røre ved det. Ikke mindst fordi mange af sangene også giver håb. Der er masser af stof i sangbogen, som man kan bruge til at få nogle gode snakke med de unge.”

Identitetspolitisk debat
Arbejdet med at vælge de nye sange er foregået synkront med, at en identitetspolitisk bølge er skyllet ind over Danmark. Undervejs er Den danske sang blandt andet blevet ivrigt diskuteret, og i forbindelse med offentliggørelsen af sangbogen er det især sangen Ramadan af Isam B., som har været genstand for diskussion. Men ifølge Mette Sanggaard bygger den identitetspolitiske debat om sangbogen på en grundlæggende forkert præmis.

”Der eksisterer en forestilling om sangbogen som et enstemmigt danskhedsmanifest. Men jeg betragter sangbogen som nogle forskellige stuer, man kan gå på besøg i,” siger hun og understreger, at det har været et krav i kommissoriet, at udvalget skulle vælge sange som omfatter ”andre kulturer, der er kommet til Danmark” og ”flere sange skrevet af kvinder”. 

Personligt glæder Mette Sanggaard sig over, at flere efterskoleelever kan spejle sig i den nye sangbog.

”Hvis der f.eks. er en muslim på efterskoleholdet, synes jeg da det er positivt, at der også er nogle sange, som repræsenterer hans eller hendes kulturelle baggrund, ligesom grønlandske elever kan spejle sig i de grønlandske sange,” siger hun. 

Modernisering af det nordiske tema
Noget andet, som Mette Sanggaard personligt glæder sig over, er det nordiske afsnit, som udvalget har bestræbt sig på at modernisere. 

”Vi har haft en ambition om at gøre det nordiske tema mere levende, ikke mindst for unge. Det tema er helt klar blevet mere interessant at åbne i en efterskolekontekst,” siger hun.

Der er også kommet nyere fortolkninger af folkeviser med i den nye sangbog, f.eks. har bandet Sorten Muld, som spiller en kombination af skandinavisk folkemusik og elektronisk musik,  fået plads i bogen. 

”Den unge generation har en anden indgangsvinkel til det nordiske materiale. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening for dem at tale om et nordisk fællesskab,” siger hun og tilføjer, at de nordiske sprog er fremmede for mange unge.

”Derfor har vi valgt nogle sange, som sprogligt er rimeligt nemme at tilgå, og som man relativt nemt kan synge og forstå. Det, synes jeg, er en vigtig opgave, for vi er en del af en historie og en kultur, som relaterer sig til det nordiske.”