Af Claus Georg Kjær
Skabende arbejde virker motiverende i sig selv, og de fleste lærer bedst, når de også bruger hænderne. Det viser erfaringer fra mange af de efterskoler, der allerede i dag arbejder med undervisning, der både involverer hånd og hoved. Det var nogle af de pointer Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, leverede i sin åbningstale på Efterskolernes konference om praksisfaglighed på Remisen i Brande den 20. november. Her talte han foran et engageret publikum, der især kom fra frie fagskoler og efterskoler, og han opfordrede blandt andet deltagerne til at tænke helhedsorienteret og ukonventionelt, når de vil udmønte praksisfaglighed ude på skolerne.
Skabende arbejde virker motiverende i sig selv, og de fleste lærer bedst, når de også bruger hænderne. Det viser erfaringer fra mange af de efterskoler, der allerede i dag arbejder med undervisning, der både involverer hånd og hoved. Det var nogle af de pointer Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, leverede i sin åbningstale på Efterskolernes konference om praksisfaglighed på Remisen i Brande den 20. november. Her talte han foran et engageret publikum, der især kom fra frie fagskoler og efterskoler, og han opfordrede blandt andet deltagerne til at tænke helhedsorienteret og ukonventionelt, når de vil udmønte praksisfaglighed ude på skolerne.
En af de andre oplægsholdere på konferencen var lektor ved læreruddannelsen UC Syd, Henrik Bjørnemose. Ifølge ham øger det muligheden for læring, når eleverne kommer i kontakt med et konkret fysisk objekt. Han understregede dog også, at den praksisfaglige dimension ikke bør begrænses til de fag, som traditionelt anses som håndværksmæssige.
”Det er oplagt at bygge et fuglehus i håndværk og design, men hvorfor ikke lave sine egne centicubes i træ i matematik, når man skal arbejde med rumfang? Den praksisfaglige tilgang kan benyttes i alle fag, og de produkter, der kommer ud af det, rummer en akkumuleret viden om elevernes læring. Med den rette iscenesættelse både i skolen og i hjemmet kan de fysiske produkter fungere som en katalysator for elevens forståelse af egen læring,” fortalte Henrik Bjørnemose.
Det kognitive og det kropslige er lige vigtigt
Læringen sker ifølge Henrik Bjørnemose i et samspil mellem hoved og hænder, hvor det kognitive og det kropslige er lige vigtigt. Han understregede i sit oplæg, at kroppen er det primære udgangspunkt for læring, og advokerede for at gøre elever mere virksomme ved at anvende æstetiske læreprocesser.
”De sansebårne oplevelser, hvor eleven kan mærke, smage, se og høre, gør læringen mere effektiv og anvendelig. Børn og unge lærer naturligt gennem leg, sport eller ved at slå søm i med en hammer. Det gør kroppen til en brobygger mellem hjerne og omverden,” sagde Henrik Bjørnemose.
”Det er oplagt at bygge et fuglehus i håndværk og design, men hvorfor ikke lave sine egne centicubes i træ i matematik, når man skal arbejde med rumfang? Den praksisfaglige tilgang kan benyttes i alle fag, og de produkter, der kommer ud af det, rummer en akkumuleret viden om elevernes læring. Med den rette iscenesættelse både i skolen og i hjemmet kan de fysiske produkter fungere som en katalysator for elevens forståelse af egen læring,” fortalte Henrik Bjørnemose.
Det kognitive og det kropslige er lige vigtigt
Læringen sker ifølge Henrik Bjørnemose i et samspil mellem hoved og hænder, hvor det kognitive og det kropslige er lige vigtigt. Han understregede i sit oplæg, at kroppen er det primære udgangspunkt for læring, og advokerede for at gøre elever mere virksomme ved at anvende æstetiske læreprocesser.
”De sansebårne oplevelser, hvor eleven kan mærke, smage, se og høre, gør læringen mere effektiv og anvendelig. Børn og unge lærer naturligt gennem leg, sport eller ved at slå søm i med en hammer. Det gør kroppen til en brobygger mellem hjerne og omverden,” sagde Henrik Bjørnemose.
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Lars Geer Hammershøj, talte på konferencens andet faglige oplæg om praksisfaglighed i et dannelsesperspektiv. Han fremhævede, at praksisfaglighed er et ministerielt opfundet ord og findes ikke som en egentlig forskningsbaseret definition. Ikke desto mindre kan det sagtens give mening at arbejde med praksisfaglighed – især hvis det kobles med leg og dannelse.
Han understregede i sit oplæg i det hele taget, hvor vigtig legen er i et dannelsesperspektiv, og at for mange læringsaktiviteter set med hans øjne har fokus på nytte og produktivitet.
Husk det legende perspektiv
”De fleste voksne har et stærkt arbejdsetos, hvor der er fokus på aktiviteter, der har et mål og er nyttige. Det værdisæt har vi overført til børneopdragelsen, og det har medført, at mange børn vokser op i en institutionaliseret verden, hvor der er målorientering, voksenovervågning og kontrol i en grad, så børns mulighed for at lege frit, spontant, fantasifuldt og unyttigt ser ud til at være begrænset,” sagde Lars Geer Hammershøj.
Han forklarede samtidig, at legens væsen er at overskride den verden, man kender, og at det er vejen mod at gøre sig erfaringer med fænomener og verdener, som man er uvant med. Ifølge Lars Geer Hammershøj er det netop overskridelsen af det kendte, der er fundamentet for at udvikle dannelse og kreativ tænkning. Han vurderer, at efterskoler har en unik mulighed for at kombinere et lege- og arbejdsetos på en meningsfuld måde alene i kraft af, at eleverne ikke går hjem fra skole.
”Jeg vil anbefale, at man i et praksisfagligt dannelsesperspektiv ikke orienterer sig alt for rigidt efter fagenes mål, men snarere overvejer, hvad skolens mål er. Og i den proces stiller spørgsmålet om, hvordan vi skaber hele mennesker, der kan fungere i det her samfund,” fortalte Lars Geer Hammershøj.
Han understregede i sit oplæg i det hele taget, hvor vigtig legen er i et dannelsesperspektiv, og at for mange læringsaktiviteter set med hans øjne har fokus på nytte og produktivitet.
Husk det legende perspektiv
”De fleste voksne har et stærkt arbejdsetos, hvor der er fokus på aktiviteter, der har et mål og er nyttige. Det værdisæt har vi overført til børneopdragelsen, og det har medført, at mange børn vokser op i en institutionaliseret verden, hvor der er målorientering, voksenovervågning og kontrol i en grad, så børns mulighed for at lege frit, spontant, fantasifuldt og unyttigt ser ud til at være begrænset,” sagde Lars Geer Hammershøj.
Han forklarede samtidig, at legens væsen er at overskride den verden, man kender, og at det er vejen mod at gøre sig erfaringer med fænomener og verdener, som man er uvant med. Ifølge Lars Geer Hammershøj er det netop overskridelsen af det kendte, der er fundamentet for at udvikle dannelse og kreativ tænkning. Han vurderer, at efterskoler har en unik mulighed for at kombinere et lege- og arbejdsetos på en meningsfuld måde alene i kraft af, at eleverne ikke går hjem fra skole.
”Jeg vil anbefale, at man i et praksisfagligt dannelsesperspektiv ikke orienterer sig alt for rigidt efter fagenes mål, men snarere overvejer, hvad skolens mål er. Og i den proces stiller spørgsmålet om, hvordan vi skaber hele mennesker, der kan fungere i det her samfund,” fortalte Lars Geer Hammershøj.
På konferencen kunne deltagerne også opleve psykolog og forfatter Anne Kirketerp fortælle om de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk, ligesom de kunne høre Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, Steinerskolen i Odense og Efterskolen PLAY give hver deres bud på, hvordan man kan arbejde med praksisfaglighed.
Vil du være med i Efterskolernes Praksisnetværk?
Det er nu muligt at blive en del af Efterskolernes Praksisnetværk og deltage i netværkets første møde 25. januar på Efterskolen PLAY. Meld dig til her: Efterskolernes Praksisnetværk.
Vil du være med i Efterskolernes Praksisnetværk?
Det er nu muligt at blive en del af Efterskolernes Praksisnetværk og deltage i netværkets første møde 25. januar på Efterskolen PLAY. Meld dig til her: Efterskolernes Praksisnetværk.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.