Portræt: Hjem til musikken

Af Katrine Friisberg

Han er flyttet langt mod vest. Til en egn, som han og hans familie aldrig har boet i. Alligevel er det lidt som at komme hjem. Hjem til musikken. Poul Roed er 51 år, lærer og musiker. Han er for nylig rykket fra en stilling som afdelingsleder på Glamsdalens Idrætsefterskole på Fyn til en stilling som forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. En skole, der lægger meget vægt på både det kreative, musiske og boglige.

”Det har ikke været så svært at flytte sig. Jeg kunne godt have været tættere på geografisk og længere væk værdimæssigt” siger Poul Roed, der startede i jobbet i august.

Han fik grønt lys fra resten af familien, der tæller hans kone Carina og deres to børn – som alle er født og opvokset på Fyn. Selv kommer han fra Aarhus-egnen.

Fra Poul Roed var nyuddannet og frem til 2012, arbejdede han på den boglige og kreative Sydvestfyns Efterskole. Da skolen det år gik konkurs, blev den overtaget af Glamsdalens Idrætsefterskole. Poul Roed blev en del af ledelsen, hvilket han var glad for. Men da han begyndte at drømme om selv at sidde for bordenden som forstander, gik han efter en musisk og kreativ efterskole. Musik har fyldt meget i hans liv, siden han som teenager begyndte at spille trommer.

”Men trommer er ikke så smarte til fællessamling,” konstaterer han, og derfor lærte han at spille guitar og klaver.

God til mennesker
Hans musikalske evner har hans tidligere arbejdsplads haft glæde af, fortæller forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole, Thomas Madsen.

”Det, at han kan spille, har været til glæde for os alle. Selv om vi er en idrætsefterskole, har vi haft et dannende element af musik,” fortæller Thomas Madsen, som har sagt farvel til en god medarbejder.

”Poul er et gennemgående godt menneske. Det kendetegner ham, at alt, hvad han gør, gør han med gode hensigter og med stor forståelse for de mennesker, han er i kontakt med. Det er et enormt godt karaktertræk. Men han er god til nogle gange til at sætte sine egne behov under andres. Når nogen har brug for hjælp, så hjælper han,” lyder det fra Thomas Madsen.

Det medgiver Poul Roed.

”Jeg har nok et stort omsorgsgen, og det synes jeg er væsentligt at have. Men man kan godt være konsekvent og samtidig have indlevelse og empati. Jeg vil strække mig langt, men jeg vil komme til at stå over for svære beslutninger. Der tænker jeg, at jeg godt kan være hård. Jeg er også en person, der siger nej,” fastslår han.

Helst siger han dog ja. I sin første tid som efterskoleforstander har han prioriteret at lære den nye skole at kende. Han er kommet til en efterskole, som fungerer godt.

”Det er fint, at man ikke har haft den præmis fra starten, at der var noget, der skulle laves om. Jeg har tid til at komme udefra og være nysgerrig på, hvordan man gør tingene her,” siger han.

Den hjemlige følelse kom hurtigt.

”Musik fylder bare meget. Jeg synes, det er skønt. Vi kan se, hvor stor glæde, der er ved musikken. Jeg synes, det er magisk, når eleverne spiller sammen. De bliver nødt til at øve sig og lytte efter og tilpasse sig hinanden," siger Poul Roed.

Dette portræt er oprindeligt bragt i Magasinet Efterskolerne.