Inutsiaq rejste 3.500 km for at komme på efterskole

Af Oscar Scott Carl, redaktion@efterskolerne.dk

17-årige Inutsiaq Boassen eller 'Inu', som alle på efterskolen kalder ham, ligger med mobilen i hånden og scroller. De søvnige øjne afslører, at det er tidlig morgen, og at han lige er vågnet, selvom det sorte skarpe strithår umiddelbart fortæller en anden historie. En tyk lugt af teenager hænger i rummet. Inutsiaq gnider sig i øjnene og svinger benene ud over sengekanten. Klokken er 7.01. Fjorten minutter senere er der morgentur med resten af Klank Efterskole.

Ovenstående scene kunne copy-pastes til de fleste af landets efterskoleelever. Men der er alligevel noget ekstra særligt over Inutsiaq Boassens historie. Han er nemlig en af de 276 grønlandske unge, som i skoleåret 2022/23 hoppede i et af Air Greenlands flysæder og tog turen fra Grønland til Danmark for at gå på efterskole.

Inutsiaq Boassen er født og opvokset i Sisimiut på den grønlandske vestkyst. Med høje bjergtinder i baghaven og mountainbikekørsel på grusvejene med vennerne. Umiddelbart et sted, der minder meget lidt om Galtens parcelhuskvarterer, flade marker og den store og gamle bygning af røde mursten, som huser Klank Efterskoles aktive liv. Men da Inutsiaq Boassen sidste sommer var færdig med folkeskolen, var han ikke i tvivl: Han ville på efterskole. Hans egen mor gik i sin tid selv på efterskole i Danmark, og mange af hans venner skulle også afsted.

"Jeg ville rigtig gerne lære at stå på egne ben, og det ville jeg gerne prøve at gøre i Danmark. Min mor havde fortalt om dengang, hun gik på efterskole, og det lød rigtig sjovt," fortæller Inutsiaq Boassen.

Hårdt at være væk hjemmefra
Det var en forventningsfuld, men også lidt nervøs Inutsiaq Boassen, der tilbage i august 2022 troppede op på Klank Efterskole med sin mor og moster ved sin side. Fra start var indtrykkene mange, ansigterne ukendte og den første tid var da heller ikke bare nem.

"I starten var det hårdt, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle tale med de andre. Det var svært at udtrykke mig på dansk, og jeg var i tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle komme i kontakt med de andre," husker han.

Og når de andre elever kunne tage hjem i weekenden for at få en pause fra de mange indtryk, vaske deres tøj og måske ses med gamle venner, var situationen markant anderledes for den grønlandske dreng. Hans hjem ligger rundt regnet 3.500 kilometer væk fra Danmark. Det tog tid at vænne sig til.

"Jeg har boet sammen med min mor hele mit liv, og selvom jeg også var lidt træt af det, kommer man jo til at savne det på efterskolen. Det har været hårdt at være væk fra min mor, venner og den kultur, jeg er født i," fortæller han.

Oplevelsen på efterskolen viste sig dog heldigvis kun at gå én vej.

"Det er helt klart blevet nemmere i løbet af året. Jeg har hele tiden sagt til mig selv: 'Først bliver det hårdt, og så skal det nok blive godt'. Det er blevet nemmere med tiden i takt med, at jeg har fået en masse gode venner," siger han.

Knyttede vigtige venskaber
På den daglige morgengåtur følges Inutsiaq Boassen og Elias Fragtrup oftest ad. Det gør også sig gældende denne lune forårsmorgen.

"Vi plejer ellers at snyde her og skære over fodboldbanen, men jeg ved ikke, hvorfor vi ikke gør det i dag. Måske fordi Klaus (forstander på Klank Efterskole, red.) er her," fortæller Inutsiaq Boassen. Elias Fragtrup griner og stemmer i. Samtalen mellem de to venner bevæger sig hurtigt ind på dagens aktiviteter. De forsøger at finde tid til en cykeltur sammen i løbet af dagen.

Elias Fragtrup er endt med at blive en af Inutsiaq Boassens bedste venner på efterskolen. Netop venskaberne har været en meget vigtig del af, at Inutsiaq Boassens efterskoleophold er blevet så vellykket.

"Det at have haft en ven som Elias har været med til, at jeg har nået de ting, som jeg har, på efterskolen. Han har hjulpet mig med alle mulige forskellige ting, og det er rart at vide, at der er en at snakke med, når man har brug for det," siger Inutsiaq Boassen.

Og venskaberne har ikke kun gjort livet på de krogede efterskolegange sjovere. Inutsiaq Boassen mener også, at det har givet ham mere mod på fremtiden.

"Nu ved jeg også til fremtiden, at dét, at jeg kunne finde Elias som ven, betyder, at jeg også kan finde gode venner, når jeg skal starte på Aarhus Tech efter sommer. Det har givet mig en tro på, at selvom det kan være svært i starten, så skal det nok lykkes," siger han.

Udover Elias Fragtrup har Inutsiaq Boassen også fundet en særlig god ven i sin landsmand Kussiaq Nielsen Isaksen. Sammen deler de nogle af udfordringerne ved at være kommet til et nyt land med et nyt sprog.

"Det er rart, at Kussiaq også er her. Det kan være hårdt at tale dansk en hel dag, og så kan vi lige tale lidt grønlandsk sammen stille og roligt. Han er her også altid i weekenderne, så det er dejligt at have en at dele dem med," siger Inutsiaq Boassen.

De to grønlandske elever var ikke kommet i samme klasse, da de startede på efterskolen, men Kussiaq Nielsen Isaksen blev hurtigt flyttet over i Inutsiaq Boassens klasse. Kussiaq Nielsen Isaksen taler ikke særlig meget dansk, og på den måde har Inutsiaq Boassen kunnet hjælpe med at oversætte, når der var noget, han ikke forstod.

Stort fagligt spring
Inutsiaq Boassen sætter sig ved det forreste bord i klassen. Han slår computeren op og gør klar til undervisning. Engelsk er på skemaet. Det sværeste fag for ham fortæller han, mens han svinger benene over kors og op på bordet. Hans hvide Nike Sneakers har han efterladt under bordet.

"Det faglige niveau er meget højere her i Danmark end i Grønland. Det kan godt være svært at vænne sig til. Man bruger også en masse redskaber i skolen her, som jeg ikke er vant til at bruge i Grønland. Bare sådan en lille ting som at søge i en ordbog. Det havde jeg ikke prøvet før," fortæller Inutsiaq Boassen.

Inutsiaq Boassen får ekstra timer i engelsk, og desuden skal han op i det grønlandske eksamenssæt og ikke det danske, som de andre elever.

Inutsiaq Boassens engelsklærer Janne Rebo fortæller og viser, hvordan han kan begynde at forberede sig på den eksamen, som venter lige om hjørnet. De taler om, hvordan eksamen skal forløbe. Han er nervøs, men alligevel mener han, at han nok skal klare den. For han har rykket sig en del i løbet af efterskoleåret.

"Jeg er blevet meget bedre fagligt i løbet af mit år på efterskole. Både skriftligt og mundtligt, og mit danske sprog er også blevet meget bedre."

Har søgt ind på tømreruddannelse
Netop den forbedrede faglighed kan vise sig vigtig for Inutsiaq Boassen. Han har nemlig søgt ind på tømreruddannelsen på Aarhus Tech efter sommerferien. Her skal karaktererne være i orden for at blive optaget. Noget, som han i dén grad håber på.

Efter engelsktimen er det frokosttid. Inutsiaq Boassen sidder sammen med sin kontaktgruppe. Den lille gruppe griner højlydt. Der er ingen tvivl om, at de hygger sig. Men selvom Inutsiaq Boassen trives i fællesskabet, savner han stadig sin mor en gang imellem. De skriver sammen hver dag. Om hvordan dagen er gået, og hvad morgendagen kunne bringe. Om weekendernes langsommelighed og hverdagens travle skema. Og så er der én ting som Inutsiaq Boassen gentagne gange vender tilbage til, når man spørger ham, hvad han savner: "Jeg savner den grønlandske mad. Hvalkød, sælkød, tutu (moskus) og rensdyr. Som min mor laver den."

Efter frokost bevæger Inutsiaq Boassen sig op på værelset. Der er fritime, inden fodbold starter. Han lægger sig i sengen og lytter til Kesis sang 'Blå Himmel'. 'Blå himmel, jeg' hundred på, vi' klar' det, for jeg – holder mit hoved højt, holder min' kort tæt, ja.'

Som en slags profetisk slagsang til hans eget jeg i starten af efterskoleåret. 

For det har været et udfordrende år. Hvor hovedet skulle holdes højt, når udfordringer kom. Men også et år, hvor tætte venskaber er blevet skabt, og selvstændigheden vokset. Inutsiaq er ikke i tvivl om, at han har fået det ud af året, som han havde håbet på.

"Jeg har lært at stå på egne ben og klare tingene selv. Jeg har lært at prøve mig frem. Det var svært i starten, men jeg gjorde det. Jeg kommer til at savne mine venner fra efterskolen, men dem kan jeg jo stadig holde kontakt til efter," siger han.


Interviewet med Inutsiaq Boassen blev lavet, mens hans stadig gik på efterskole. Efter sommerferien 2023 er han startet på Teknologi, byggeri og transport på EUC Lillebælt, hvor han vil specialisere sig som tømrer. Han fortæller, at den første tid på uddannelsen har været udfordrende, men at han er heldig med, at hans gode ven fra efterskolen Elias Fragtrup er startet på samme uddannelse. Inutsiaq Boassen bor nu hos sin mormor i Fredericia.


300 grønlandske unge på efterskole – men stort frafald

• Hvert år tager ca. 300 grønlandske unge på efterskole i Danmark. I skoleåret 2022/23 gik der 276 grønlandske elever på efterskole i Danmark. Det svarer til en tredjedel af en grønlandsk ungdomsårgang.
• Frafaldsprocenten ligger på omkring 20 procent for grønlandske elever og er størst på skoler med en til to grønlandske elever. Frafaldsprocenten for samtlige elever på efterskole er omkring 13 procent.
• Frafaldsprocenten blandt grønlandske elever ligger generelt højere for piger end drenge. De fire primære årsager til frafald er bortvisning, mistrivsel, psykiske problemer og hjemve. Kun meget få stopper på efterskolen pga. sproglige udfordringer.

Kilder: Grønlandske børn og konsulent hos Efterskolerne Hanne Lautrup. 


Ny handlingsplan for grønlandske elever på efterskoler

Efterskoleforeningen har for nylig lavet en handlingsplan for grønlandske elever med tre overordnede indsatsområder, som har til formål at:

1) Styrke kontaktfamiliers rolle og kvalitetssikre samarbejdet mellem efterskoler og kontaktfamilier.

2) Styrke samarbejdet med Selvstyret i Grønland for at få flere grønlandske elever på efterskole i Danmark.

3) Nedbringe frafaldet blandt grønlandske elever i Danmark.

Som en del af den styrkede indsats arrangerede Efterskoleforeningen i maj 2023 desuden en studietur til Grønland for 18 efterskoleforstandere og efterskolelærere. Formålet med turen var at besøge efterskolernes samarbejdspartnere i det grønlandske skolesystem, heriblandt Uddannelsesstyrelsen, folkeskolevejledere, læreruddannelsen og gymnasiet i Nuuk. Formålet var også at styrke deltagernes kendskab til den grønlandske kultur og natur, så skolerne bliver bedre klædt på til at modtage og fastholde de grønlandske elever.

Kilde: Konsulent hos Efterskolerne Hanne Lautrup.