Portræt: Alle kender Rita

Af Louise Grønkjær

”I think we should buy to-lags toilet paper. I will say that to the kitchen.”

Rita Nielsen sidder i møde med Efterskolen EPOS’ forstander Mathias Granum og pedel David Mills. David Mills er fra England. Derfor foregår samtalen på engelsk. Eller for Rita Nielsens vedkommende delvist på engelsk, delvist på sønderjysk. På dagsordenen er bl.a., at rørene i de gamle bygninger, som den unge rollespilsefterskole i Fynshav overtog for fire år siden, synger på sidste vers. Og indtil der bliver økonomi til at lave hele kloakeringssystemet om, kan det ifølge Rita afværge stoppede rør, hvis eleverne bruger to-lags-toiletpapir i stedet for tre-lags.

Det lille hverdagseksempel siger en hel del om, hvem Rita Nielsen er. Folk omkring hende beskriver hende som handlingens kvinde og som en tusindkunstner, som ikke går op i, hvad der teknisk set er en forretningsfører- eller sekretæropgave. Hun går op i at få hverdagen på efterskolen til at glide. Og hun går op i, at der er styr på alt det formelle og alt det uden om undervisningen og pædagogikken.

For uden det er der ingen skole. Det har hun selv erfaret. For fem år siden kæmpede hun indædt for at redde Rinkenæs Efterskole, hvor hun også var sekretær og forretningsfører. Efter en række gode år faldt elevtallet. Rita Nielsen gik til forhandlinger i banken, men da en gruppe kernemedarbejdere til sidst forsvandt, indgav bestyrelsen en konkursbegæring.

”Det sidder i mig, at jeg var med til at lukke den gamle skole. Jeg ved af erfaring, at der ikke er langt fra overskud til underskud. Det har jeg hele tiden i baghovedet,” siger Rita Nielsen.

En slags chefsekretær
Rita Nielsen er en kendt figur i efterskoleverdenen. Man kan kalde hende en slags chefsekretær. Hun er f.eks. den, som Efterskoleforeningens vicedirektør, Mette Hjort-Madsen, ringer til, hvis hun har brug for en testperson, inden hun sender et spørgeskema ud til efterskolerne. Og så har hun de seneste 13 år stået i spidsen for at undervise nye sekretærer i regler og love på Efterskoleforeningens kurser.

Også i det sønderjyske har Rita Nielsen sit netværk i orden. Hun har været formand for sine børns skolebestyrelse i 12 år og er formand for det lokale landsbylaug. Derudover har hun siddet i seks bestyrelser, bl.a. hos HK og i to folkeoplysningsudvalg, ligesom hun er aktivt medlem af Socialdemokratiet, som hun til kommunalvalget i 2001 var tæt på at blive valgt ind for.

”Jeg har aldrig sagt nej til udfordringer. Heller ikke privat. Jeg bruger de kontakter, jeg har,” siger Rita Nielsen.

Da Efterskolen EPOS under sidste kommunalvalg ville arrangere et vælgermøde, ringede hun f.eks. direkte til borgmesteren og fik ham til at komme.

Og når skolen skal rekruttere nye medarbejdere, nyder den også godt af Rita Nielsens store netværk. Hun har f.eks. ansat skolens rengøringsdame Lone Lyck. Lone Lyck havde arbejdet for Post Danmark i 30 år og leveret post på den gammeldags måde, hvor hun kom ind på efterskolens kontor med posten og fik en sludder med Rita. En dag fortalte Lone Lyck, at det ene postbud efter det andet blev fyret. ”Hvis det bliver aktuelt for dig, siger du bare til,” sagde Rita Nielsen. Og sådan blev det.

Et kulturchok
Da Rinkenæs Efterskole lukkede i juni 2015, havde Rita Nielsen allerede i februar fået nyt job på Efterskolen EPOS. Men hun insisterede på, at det var mest ordentligt at køre skoleåret færdigt på kriseramte Rinkenæs. Derfor dobbeltjobbede hun og lavede sig eget lille EPOS-kontor derhjemme, hvor hun svarede på spørgsmål fra kommende forældre og forsøgte at få styr på den pose med bilag, hun havde fået af sin nye arbejdsplads.

Selvom Rita Nielsen blev i efterskoleverdenen, var det lidt af et kulturchok at skifte fra Rinkenæs, som havde et indremissionsk bagland, til EPOS, som blev startet af en gruppe dedikerede rollespilsnørder. Mange af dem var uddannet inden for antropologi, filosofi og dramaturgi, og de færreste af dem havde lærer- eller efterskoleerfaring.

”Vi kom helt idealistiske med en masse flyvende tanker og idéer. Rita var den, der havde en masse viden og hele tiden udfordrede os – på en god måde. Hun havde en ’vagt i gevær’-funktion. Hvis vi f.eks. havde lagt et skema med 20 timer, var det hende, der sagde, at det var én time for lidt,” siger Tue Thinggaard, som er viceforstander, og som er blevet sidemandsoplært i skemalægning af Rita Nielsen.

Men Rita Nielsen har også lært noget af de unge idealister. Det første år var hun bl.a. bekymret for, om eleverne ville nå det, de skulle fagligt, når de f.eks. blev uddannet i det indiske kastesystem gennem rollespil. Men hun er siden blevet overbevist om, at den moderne pædagogik virker.

Den unge lærergruppe har også udfordret Rita Nielsens syn på, hvad man må og ikke må på en efterskole. På EPOS må eleverne f.eks. gerne have sex med hinanden i weekenderne, så længe det er efter aftale med forældrene, og skolens regler om, at man bl.a. ikke må genere sin værelseskammerat, er overholdt. Eleverne kan sågar hente kondomer på kontoret. Det har Rita Nielsen skullet vænne sig til, men som hun siger:

”Det er jo bedre, at de gør det på værelserne, end at de ligger ude på en mark og fryser.”

Siger tingene råt for usødet
Hvis man ikke kan finde Rita, skal man bare lytte efter hendes latter. Sådan siger Ritas kolleger om hende. De beskriver hende som et menneske, der hverken er nærig med humor eller omsorg, men de beskriver hende også som meget direkte og alt andet en konfliktsky.

”Hun siger tingene råt for usødet. Det kan godt virke meget kontant i den her kontekst af bløde hippietyper. Vi går meget op i anerkendende kommunikation, og så er det meget forfriskende, at Rita bare råber: ’Tue, nu tænder du den telefon’. Det er jeg stor fan af. For vi kan drikke kaffe tre minutter efter og grine. Det er aldrig rettet mod personen. Hun har ikke alle mulige andre dagsordner. Hun vil bare have dig til at tænde din telefon, så arbejdsdagen kan glide,” siger Tue Thinggaard og suppleres af David Mills:

”She can be sharp, but never unfairly sharp.”

Nogle af dem, der har oplevet Ritas direkte facon, er landets kommuner, som ikke altid er enige med hende i, at diagnoseeleverne også bør få støtte i fritiden på efterskolen.

”Jeg siger til dem, at det handler om at hjælpe et ungt menneske, og hvis de ikke hjælper nu, kommer det til at koste tre gange så meget senere,” siger hun.

Noget andet, som Rita Nielsen gerne lufter sin mening om, er TAP’ernes vilkår på efterskoler. Da hun skiftede fra det kommunale til efterskoleverdenen, blev hun overrasket over, at sekretærerne ikke har en overenskomst. På et tidspunkt samlede hun information ind fra sine sønderjyske sekretærkolleger. Det viste sig, at de fik lige fra 16.000 kroner til 32.000 kroner i løn.

”Vi får løn efter forgodtbefindende. Nogle gange er det, som om TAP’erne er mindre værd. Jeg kæmper for, at alle medarbejdergrupper inddrages. Jeg siger ikke, at køkkenet skal stå for pædagogikken, men de ser nogle ting derude, som lærerne har godt af at vide. En efterskole er jo en enhed, og den fungerer altså ikke, hvis ikke der er styr på køkken, pedel og sekretær,” siger hun.

Fuldstændig uundværlig
På EPOS har Rita Nielsen ikke så meget med eleverne at gøre, som hun havde på Rinkenæs. Hun insisterer dog på at deltage i undervisning om Sønderjylland, da hun synes, det er vigtigt, at eleverne, som oftest kommer langvejs fra, får indsigt i egnen og dens historie. Men bortset fra det er det et bevidst valg at fokusere på alt det uden om undervisningen.

”Jeg vil optimere der, hvor jeg kan gøre nok forskel. Jeg er garant for, at skolen ikke ryger ud ad et sidespor. Jeg er meget opmærksom på advarselstegn,” siger hun.

Den opmærksomhed sætter hendes kolleger pris på.

”Hun betyder alt. Vi ville ikke være en skole, hvis det ikke var for hende. Hun er den eneste med lang efterskoleerfaring. Hun er fuldstændig uundværlig,” siger lærer Simon Steen Hansen.

David Mills er enig: ”Without her we wouldn’t still be running,” lyder det fra pedellen, som kalder Rita for sin ”work wife”.

Skolens ledelse ved også godt, at den har lidt af en kapacitet i Rita Nielsen, fortæller viceforstander Tue Thinggaard:

”Hun afholder kurser for andre sekretærer. Det viser jo, at det er en kompetent en af slagsen, vi har siddende derude.”