Efterskole reserverer pladser til elever med anden etnisk baggrund

Af Louise Wethke Buch

På Midtsjællands Efterskole arbejder de aktivt for at rekruttere elever med anden etnisk baggrund. Skolen reserverer hvert år seks til otte af skolens 113 pladser til elever med anden etnisk baggrund indtil marts. Hvis ikke pladserne er fyldt op til marts, går de til elever på ventelisten. ”Hvis unge med anden etnisk baggrund skal have lige mulighed for at komme på efterskole, er vi nødt til at tilbyde dem ulige optagelsesmuligheder. Vi kalder det positiv særbehandling. Det kan vi gøre, fordi vi har en venteliste. Men som privilegeret efterskole mener vi også, vi er forpligtede til det,” siger lærer på Midtsjællands Efterskole Suzette Munksgaard.

Hun var selv med til at starte indsatsen for 17 år siden, og det vedholdende arbejde har ifølge hende skabt ringe i vandet. Hun fortæller, at skolen efterhånden har et stærkt netværk af UU-vejledere, som med jævne mellemrum ringer og spørger, om de må komme forbi med en gruppe elever og se skolen. De oplever også lærere fra modtagerklasser, der henvender sig om elever, fordi de selv har været på rundvisning på skolen, eller søskende, som kommer der, fordi deres ældre søskende har gået på skolen. Suzette Munksgaard kalder det ”guld værd”, men lægger samtidig ikke skjul på, at det er ressourcekrævende arbejde. Det kræver bl.a., at skolen afsætter timer og penge til støttesamtaler, ekstra sprogundervisning, besøgsdage og tolke.

”Det er en opgave, men det er også en gave, at vi har den mangfoldighed på skolen. Vi kunne sagtens fylde vores skole op med etnisk danske elever, men så synes jeg, vi ville være fattige som skole. Vi bliver rigere og mere dannede af at byde mangfoldigheden indenfor,” siger hun. Skolen tilbyder også særlige besøgsdage, så elever med anden etnisk baggrund får en forståelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole. ”Når de ikke kender til efterskoler, skal vi virkelig tænke os om i forhold til, hvordan vi kommunikerer muligheden til dem. Vi tilbyder særlige besøgsdage, hvor hele familien, evt. sammen med en tolk og en vejleder som bindeled, kan komme og se skolen og være med til morgensamling og spisning,” siger Suzette Munksgaard.

Hvis den unge stadig er interesseret, tilbyder skolen, at den unge kan opleve efterskolelivet i et døgn. Det kan være med til at forberede både eleven, men i høj grad også forældrene, mener hun. ”Når de unge selv har fået en forståelse for efterskolelivet, skal de hjem og både overbevise og berolige forældrene. Det kan de gøre, når de kommer hjem og fortæller, at de f.eks. boede på en pigegang, og at når de spiste, var der taget hensyn til dem, der ikke spiser svinekød,” siger hun.

Kilder: Efterskolernes årlige optælling af antal elever på alle landets efterskoler, 2021/2022 og Det Nationale Integrationsbarometer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Kræver særlig trivselsindsats
I år har Midtsjællands Efterskole seks elever med anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande. Det kræver også en særlig trivselsindsats, når eleverne går på efterskolen. Allerede inden eleverne starter, ringer gruppelæreren til eleverne og spørger, om der er noget, de er i tvivl om. Hvis eleverne har begrænsede danskkundskaber, kan det f.eks. være en udfordring at forstå, hvad sengetøj og bøjler på pakkelisten betyder.

”De kan virkelig føle sig på udebane på en efterskole. Derfor har vi afsat særlige ressourcer til, at gruppelæreren kan følge op på eleverne, så vi både sikrer os, at de har det godt, og at de helt konkret har forstået en besked, der blev givet til morgensamlingen,” siger Suzette Munksgaard. 

Gruppelæreren følger jævnligt op på eleven, og skolen sørger for at gøre plads til, at eleverne kan dyrke kulturelle og religiøse traditioner som f.eks. ramadan og Eid, og at de får fri på deres særlige helligdage. Det kræver, at hele skolen er gearet til opgaven – lige fra bestyrelsen til lærerteamet og køkkenpersonalet, som f.eks. stiller mad frem til eleverne under ramadanen, så de kan spise efter solnedgang og inden solopgang.

Alt det arbejde betaler sig i sidste ende, mener Suzette Munksgaard. Hun oplever, at den samlede elevgruppe får respekt for diversitet og mangfoldighed. ”Vi ser det som en ressource, at vi kan lære at sige ’tak’ på mange forskellige sprog til en morgensamling, eller når en elev, der er muslim eller ortodoks kristen, fortæller om deres fasteritualer i religionsundervisningen. Mange efterskoler bruger meget krudt på at rejse ud i verden. Her inviterer vi verden indenfor,” siger hun.