”Ét år på efterskole forandrede mit liv”

Af Louise Wethke Buch

Efter skole. Hvad mener de med det? Skal man gå 9. klasse om? Eller skal man hjemmeundervises? Når nogle af de andre fra klassen snakkede om, at de skulle gå på ’efter skole’ efter 9. klasse, forstod Ali Bako ikke, hvad de mente.

Det var først, da hans UU-vejleder i slutningen af 9. klasse foreslog, at han tog 10. klasse på en efterskole, at han fandt ud af, hvad en efterskole var. Ali Bako blev mobbet i folkeskolen, fordi han ikke talte særlig godt dansk, så det var en skræmmende tanke at skulle være endnu tættere på danske elever og ovenikøbet bo sammen med dem. Vejlederen overbeviste Ali om, at han på efterskolen kunne lære bedre dansk og komme tættere på det danske samfund, så han kunne blive bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse.

Nu skulle han bare overbevise sine forældre. Han vidste, det ikke ville blive en nem opgave, bl.a. fordi familien i forvejen havde været adskilt få år tidligere. Da Alis far flygtede fra Syrien til Danmark i 2012, kunne Ali, hans mor og fem søskende først blive familiesammenført med faren i Danmark halvandet år senere. ”Det er ikke normalt for folk fra Mellemøsten at sende sit barn væk for at bo på en skole. For mine forældre lød det militæragtigt. Jeg havde undersøgt alt om efterskoler, og jeg fik lov, da jeg forklarede dem, hvad en efterskole er, og at jeg måtte komme hjem i weekenderne og besøge dem,” siger han.

Kilder: Efterskolernes årlige optælling af antal elever på alle landets efterskoler, 2021/2022 og Det Nationale Integrationsbarometer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Svært at komme ind i fællesskabet
Der gik kun seks måneder, fra Ali hørte om efterskole første gang, til han startede på Tølløse Privat- og Efterskole i august 2018. ”På efterskolen var alt helt anderledes, end jeg var vant til fra folkeskolen. Jeg følte mig for første gang på lige fod med alle de andre. De andre var ligesom mig nervøse og vidste ikke, hvem de skulle snakke med eller gå sammen med,” siger Ali Bako. Der var flere på skolen med anden etnisk baggrund, men for Ali var der en sprogbarriere, som gjorde, at han alligevel følte sig anderledes.

”Det var meget sværere for mig at få venner. Vi spiste sammen og gik til timer sammen, men jeg var altid alene på mit værelse og holdt mig på afstand, når jeg var blandt de andre. Jeg frygtede at gå ind i fællesskabet, for hvad hvis de spurgte mig om noget, og jeg ikke kunne svare på dansk?” Når de andre elever blev på skolen i weekenderne, var han desuden nødt til at tage hjem. Hans forældre var på det tidspunkt på kontanthjælp. Alis UU-vejleder havde sørget for, at hans efterskoleophold blev betalt, men han skulle stadig bruge lommepenge til bl.a. skiture og efterskoletøj.

”Jeg tog hjem alle weekender og arbejdede, fordi jeg ikke ville presse mine forældre økonomisk,” siger Ali Bako. Den første tid på skolen var hård, men Ali følte, der hvilede et tungt ansvar på ham. ”Jeg var nødt til at gennemføre det år. Det ville være respektløst af mig at give op, når der var blevet betalt så mange penge for, at jeg kunne komme på efterskole. Jeg ville heller ikke bekymre mine forældre, så jeg sagde ikke til nogen, at jeg havde det svært,” siger Ali Bako.

Kontaktlæreren fik afgørende betydning
Ali Bakos kontaktlærer på skolen fik afgørende betydning for hans efterskoleophold. Kontaktlæreren havde daglige samtaler med Ali. ”Min kontaktlærer opgav mig aldrig. Han vidste, at jeg løj, når jeg sagde, at jeg havde det fint, så han fik mig hele tiden til at gå over og snakke med de andre. I starten syntes jeg, det var irriterende, at han var så meget efter mig. Nu er jeg meget taknemmelig for, at han ikke gav mig noget valg,” siger han.

To måneder inden, de skulle stoppe på efterskolen, opfordrede kontaktlæreren Ali til at fortælle om sine oplevelser under krigen i Syrien, og hvordan det havde været at starte et nyt liv i et fremmed land til en fællessamling på skolen. Det vendte op og ned på hans efterskoleophold. Ali Bako fortalte om sin fortid i en time. Hvordan han blev sendt hjem fra skole i 6. klasse i Aleppo, fordi der var fundet en bombe på skolen, og hvordan han ventede på dagen, hvor han skulle tilbage i skole igen. Den dag kom aldrig. Han fortalte, hvordan lyden af bomber, skyderier og kampfly blev mere og mere tydelig for hver dag, der gik, og at hans verden gik i stå, den dag han så en blive skudt lige foran sig. Han fortalte, hvordan det havde været at være adskilt fra sin far, som var flygtet til Danmark, og hvordan det havde været pludselig at skulle pakke en lille rygsæk for at flytte til Danmark, som han intet vidste om. Han fortalte, hvor svært det havde været at starte på sprogskole i Danmark, efter han ikke havde gået i skole i tre år. Derefter skulle han direkte videre til en dansk folkeskole, hvor han blev mobbet, og to år efter kom han på efterskole. Han forklarede de andre elever på skolen, at det var svært for ham at opsøge dem, men at han ville blive glad, hvis de havde lyst til at snakke med ham.

”Den dag lærte de mig for alvor at kende. Jeg kunne se, at alle blev rørt, og bagefter gik de hver især hen til mig og krammede mig og roste mig for, at jeg fortalte min historie. En af dem fortalte mig, at han troede, jeg var født i Danmark og bare ikke gad snakke med de andre. Efter den dag fik jeg så mange venner på efterskolen,” siger Ali Bako.

Efterskolen rustede ham til uddannelse
Selvom Ali Bako først sent på efterskoleåret blev en del af fællesskabet, har efterskolen haft en kæmpestor betydning for hans fremtid. Det var på efterskolen, han lærte at tale bedre dansk og udviklede sig fagligt, så han bagefter kunne gennemføre HF. ”At tage på efterskole er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Hvis ikke jeg havde gået på efterskole, havde det været umuligt for mig at tage en gymnasial uddannelse. Jeg havde det så dårligt i folkeskolen, og jeg havde ikke engang et gennemsnit på 02. På efterskolen var der lærere til at hjælpe mig med lektier hver aften,” siger han. 

Fordi Ali udviklede sig så meget fagligt, har han også kunnet hjælpe sine mindre søskende med lektier. ”De fleste, der tager på efterskole i Danmark, har forældre med god økonomi og ser efterskolen som en luksus. Men for flygtninge som mig er efterskolen en nødvendighed. Alt, hvad jeg har lært, har jeg nu givet videre til mine søskende, og min lillebror er lige startet på HF. På den måde kan én person redde resten af familien,” siger han. I dag er Ali startet på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Imens arbejder han på fuld tid som kok på en restaurant i Kalundborg for at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

”Grunden til, jeg er der, hvor jeg er i dag, er fordi jeg gik på efterskole. Det har været så vigtigt for mig at komme ind i et dansk fællesskab, og jeg er ikke længere bange for at møde nye mennesker eller at starte et nyt sted. Ét år på efterskole forandrede mit liv. Jeg er taknemmelig hver eneste dag for, at jeg fik den mulighed.”