Efterskolernes formand: Der er for få elever med anden etnisk baggrund på efterskoler

256 ud af mere end 31.000 elever, der er startet på efterskole i år, har anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande. Det er en lille stigning i forhold til året før, men der er stadig for få elever med anden etnisk baggrund på landets efterskoler, mener Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen. ”Efterskolerne skal afspejle det samfund, vi er en del af. Der har vi et stykke vej endnu, og det er ikke noget ’quickfix’. Det er et langt, sejt træk, som vi måske først kan se resultaterne af om ti år,” siger han. 

Aydin Soei, der er sociolog og forfatter med speciale i unge og udsatte områder, mener, det er bekymrende, at så få med etnisk minoritetsbaggrund går på efterskole. ”Det er på ingen måde nogen overraskelse, at efterskoler har en underrepræsentation af etniske minoriteter, men det bekymrer mig, at underrepræsentationen er så himmelråbende stor. Det kan undre mig, at der ikke er sket noget endnu. Danmark bliver mere og mere indvandrerrigt, men repræsentationen af etniske minoriteter på efterskoler bliver ikke bare højere af sig selv. Det kræver en aktiv politik,” siger han.

Aydin Soei peger på oplysning som den vigtigste faktor for, at flere unge med anden etnisk baggrund vælger efterskoler til. ”Efterskoler er en fremmed kultur for etniske minoriteter, og det kan virke grænseoverskridende at sende sit barn væk til noget, man ikke rigtigt kender til. De unge skal også selv have lyst til at gå på efterskole, og det har de ikke, når de ikke kender nogen, der har gået der,” siger Aydin Soei.

Styrk det kommunale samarbejde
Efterskoler bør ifølge Aydin Soei fokusere på hovedstadsområdet og landets øvrige store kommuner, hvor der bor flest etniske minoriteter. Han anbefaler, at efterskoler samarbejder med uddannelsesvejledere og samtidig gør en aktiv indsats for at gøre tidligere elever med anden etnisk baggrund til ambassadører for efterskoler. Når de selv kommer hjem og fortæller om opholdet i deres netværk, har det stor betydning. ”Jeg har set flere eksempler på, hvor hurtigt man kan ændre et mønster, når først forældrene og den unge har nogen, de kan spejle sig i,” siger Aydin Soei.

Formanden for Efterskolerne peger også på lokalt samarbejde med omkringliggende kommuner som en vej til at løse problemet. ”Vejledere i kommunerne kan være med til at binde sløjfe mellem efterskoler og flygtninge og indvandrere. Vi skal have fokus på de relationer, så en vejleder ved, hvor han skal henvende sig, når han står med et ungt menneske, der ville profitere af et efterskoleophold. Det er et vedholdende arbejde, som den enkelte efterskole er nødt til at forpligte sig til,” siger Torben Vind Rasmussen.

Efterskoler skal i det hele taget indstille sig på at yde en ekstra indsats, hvis de vil have flere elever med anden etnisk baggrund, mener Torben Vind Rasmussen. Han foreslår, at skolerne reserverer pladser til elever med anden etnisk baggrund og udnævner en kontaktperson, så det ikke lander på forstanderens bord. ”Lige nu er det bøvlet for skolerne, og det skal være nemmere. Ligesom alle skoler har en uddannelsesvejleder, kunne skolerne have en integrationsvejleder, som er kontaktperson til vejleder og familie,” siger han.

Kilder: Efterskolernes årlige optælling af antal elever på alle landets efterskoler, 2021/2022 og Det Nationale Integrationsbarometer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Økonomisk støtte taget fra skolerne
En del af grunden til, det er blevet ’bøvlet’ for efterskoler, handler ifølge Torben Vind Rasmussen om, at Folketinget på finansloven i 2019 fjernede satspuljemidlerne og den statsstøttede tillægstakst, der gik til de skoler, der optog elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Det har ikke øget incitamentet til at arbejde på at få flere elever med anden etnisk baggrund på efterskoler, mener han. ”Jeg oplever, at skolerne synes, det er benhårdt arbejde at rekruttere elever med anden etnisk baggrund. Da pengene, der var med til at støtte op om arbejdet, faldt bort, gav nogle skoler op. De så det som et signal fra staten om, at de var ligeglade med det her, og det har skabt en afmagt på skolerne,” siger Torben Vind Rasmussen.

Aydin Soei mener dog ikke, at økonomien er den afgørende faktor for, at den målgruppe ikke søger ind på efterskoler. Han mener, at barriererne i højere grad er kultur og oplysning. ”Vi har for første gang fået en middelklasse af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hvis man for alvor vil have flere efterskoleelever med etnisk minoritetsbaggrund, skal man have fat i dem og deres børn,” siger Aydin Soei.

Der kan være økonomiske udfordringer, når det f.eks. handler om flygtninge eller indvandrere fra lavindkomstfamilier, men der skal man hellere se på generelle støttemuligheder, der går på tværs af hudfarve, mener Aydin Soei. Ifølge ham risikerer man at skabe et A- og et B-hold på efterskoler, hvis elever med etnisk minoritetsbaggrund altid er dem, der ikke selv har betalt deres ophold. ”Hvis man meget ensidigt fokuserer på økonomi, taber man den store gruppe af etniske minoritetsfamilier fra middelklassen. Det er i forvejen ikke elever fra kontanthjælpsfamilier, der er flest af på efterskoler, så derfor skal man heller ikke øremærke penge til brune mennesker,” siger han.

Fokus på faglighed frem for fællesskab
Ifølge Aydin Soei er der også en del at vinde som efterskole ved at lægge vægt på de værdier, målgruppen vægter højest. ”Forældre i etniske minoritetsfamilier er ekstremt optagede af børnenes uddannelseschancer, så det er vigtigt, de ikke ser efterskolen som spildtid. Efterskolerne skal fortælle, at de unges uddannelseschancer bliver større frem for at fokusere på de mere abstrakte læringsritualer,” siger han.

Der har efterskolerne en udfordring i forhold til den måde, Efterskolerne brander sig selv på, mener Torben Vind Rasmussen. ”Efterskolen er et fantastisk integrationssted. Det kan vi sige, lige så tit vi vil, men flygtninge- og indvandrermiljøer er ikke i lige så høj grad optagede af det fællesskab og refleksionsrum, som efterskolen udstråler. Vi skal blive bedre til at skabe en stærkere fortælling om, at efterskolen ruster de unge til at komme ind på den rigtige uddannelse senere i livet,” siger han.

Han understreger, at foreningen ikke kan diktere, hvad de enkelte skoler skal gøre, men opfordrer til at flere sætter ind på integrationsområdet. ”Det er tid til, at vi giver den en skalle igen, så efterskoler bliver mere mangfoldige.”