1. Reservér pladser
Unge med anden etnisk baggrund søger generelt langt senere ind på en efterskole, fordi de ikke har samme kendskab til efterskoler som unge med etnisk dansk baggrund. De bliver ofte først præsenteret for efterskoler i 8. eller 9. klasse af en UU-vejleder, lærer eller sagsbehandler. Derfor er det vigtigt, at der er reserveret særlige pladser til eleverne, så efterskolen ikke er fyldt op, når de søger. Det kan f.eks. være tre til syv pladser, som efterskolen reserverer indtil foråret, og derefter fylder pladserne op fra ventelisten, hvis de ikke bliver besat.
2. Samarbejd med fagpersoner i lokalområdet
Det er helt centralt at få fat i relevante, lokale fagpersoner, som efterskolen kan samarbejde med. Det kan være en UU-vejleder i en nærliggende kommune, nogle boligsociale medarbejdere i et alment boligområde eller en lokal afdeling af Bydelsmødre eller foreningen Baba. I kan f.eks. invitere dem på besøg på skolen eller tage et par elever med ud og holde oplæg i en boligforening.
3. Inviter familierne ind på skolen
Familier med anden etnisk baggrund kan have brug for mere end bare en rundvisning på skolen, før de føler sig trygge ved, at efterskolen er et godt valg for dem. Det gælder både for den unge og i særdeleshed forældrene. Opret særlige tilbud, så den unge og evt. familien kan få lov til at være på efterskolen en dag eller have en eller flere overnatninger på skolen. Det er vigtigt, de både er med til undervisning, måltider og fritidsaktiviteter, så de får en oplevelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole. Det kan også være en god idé med en ’buddy-ordning’, så der er en eller flere elever til at tage sig af den besøgende. For nogle vil det være en fordel, hvis ’buddyen’ taler samme sprog eller også har anden etnisk baggrund.
4. Læg vægt på faglighed
Der kan være flere personer i familien, der kan være skeptiske eller have en holdning til, om den unge skal gå på efterskole. Det kan være en bedsteforælder, en ældre søskende eller forældrene. Det er vigtigt at overbevise familien om, at et efterskoleår ikke er et spildår i forhold til videre uddannelse. Dannelse og fællesskab er ofte gode værdier for mange etnisk danske familier, men det er ikke nødvendigvis en fortælling, som familier med anden etnisk baggrund bliver tiltrukket af. Til dem er det vigtigt at fortælle, at efterskolen også ruster den unge til en fremtidig uddannelse. Læg f.eks. vægt på, at efterskolen klæder eleverne på fagligt, fordi de bliver mere selvstændige, får et godt socialt netværk og nogle sociale fagligheder, som er vigtige for et senere uddannelsesforløb.
5. Vis mangfoldighed
De fleste unge har brug for nogle at spejle sig i, og deres familier har brug for at se, at der går andre elever med anden etnisk baggrund på skolen. Sørg for, at etniske minoriteter er repræsenteret i så høj grad som muligt – både på skolens hjemmeside, på sociale medier, til rundvisninger på skolen og blandt medarbejderne.
6. Brug tolke
Hvis dansk er en udfordring for familiemedlemmerne, kan det være en vigtig støtte at have en tolk med til mødet, så det ikke er den unge selv, der skal oversætte. Tolkene kan også være gode ambassadører for efterskolen, når de kommer igen til rundvisninger og møder og derved lærer skolen at kende.
7. Bidrag med individuel supplerende elevstøtte
For nogle familier med anden etnisk baggrund er egenbetalingen for et efterskoleophold en stor udfordring. Selvom familien har fået stipendie eller tilskud, er der som regel stadig en egenbetaling, som kan være for dyr. Det kan derfor være afgørende, at skolen hjælper familien økonomisk via den individuelle supplerende elevstøtte.
Unge med anden etnisk baggrund søger generelt langt senere ind på en efterskole, fordi de ikke har samme kendskab til efterskoler som unge med etnisk dansk baggrund. De bliver ofte først præsenteret for efterskoler i 8. eller 9. klasse af en UU-vejleder, lærer eller sagsbehandler. Derfor er det vigtigt, at der er reserveret særlige pladser til eleverne, så efterskolen ikke er fyldt op, når de søger. Det kan f.eks. være tre til syv pladser, som efterskolen reserverer indtil foråret, og derefter fylder pladserne op fra ventelisten, hvis de ikke bliver besat.
2. Samarbejd med fagpersoner i lokalområdet
Det er helt centralt at få fat i relevante, lokale fagpersoner, som efterskolen kan samarbejde med. Det kan være en UU-vejleder i en nærliggende kommune, nogle boligsociale medarbejdere i et alment boligområde eller en lokal afdeling af Bydelsmødre eller foreningen Baba. I kan f.eks. invitere dem på besøg på skolen eller tage et par elever med ud og holde oplæg i en boligforening.
3. Inviter familierne ind på skolen
Familier med anden etnisk baggrund kan have brug for mere end bare en rundvisning på skolen, før de føler sig trygge ved, at efterskolen er et godt valg for dem. Det gælder både for den unge og i særdeleshed forældrene. Opret særlige tilbud, så den unge og evt. familien kan få lov til at være på efterskolen en dag eller have en eller flere overnatninger på skolen. Det er vigtigt, de både er med til undervisning, måltider og fritidsaktiviteter, så de får en oplevelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole. Det kan også være en god idé med en ’buddy-ordning’, så der er en eller flere elever til at tage sig af den besøgende. For nogle vil det være en fordel, hvis ’buddyen’ taler samme sprog eller også har anden etnisk baggrund.
4. Læg vægt på faglighed
Der kan være flere personer i familien, der kan være skeptiske eller have en holdning til, om den unge skal gå på efterskole. Det kan være en bedsteforælder, en ældre søskende eller forældrene. Det er vigtigt at overbevise familien om, at et efterskoleår ikke er et spildår i forhold til videre uddannelse. Dannelse og fællesskab er ofte gode værdier for mange etnisk danske familier, men det er ikke nødvendigvis en fortælling, som familier med anden etnisk baggrund bliver tiltrukket af. Til dem er det vigtigt at fortælle, at efterskolen også ruster den unge til en fremtidig uddannelse. Læg f.eks. vægt på, at efterskolen klæder eleverne på fagligt, fordi de bliver mere selvstændige, får et godt socialt netværk og nogle sociale fagligheder, som er vigtige for et senere uddannelsesforløb.
5. Vis mangfoldighed
De fleste unge har brug for nogle at spejle sig i, og deres familier har brug for at se, at der går andre elever med anden etnisk baggrund på skolen. Sørg for, at etniske minoriteter er repræsenteret i så høj grad som muligt – både på skolens hjemmeside, på sociale medier, til rundvisninger på skolen og blandt medarbejderne.
6. Brug tolke
Hvis dansk er en udfordring for familiemedlemmerne, kan det være en vigtig støtte at have en tolk med til mødet, så det ikke er den unge selv, der skal oversætte. Tolkene kan også være gode ambassadører for efterskolen, når de kommer igen til rundvisninger og møder og derved lærer skolen at kende.
7. Bidrag med individuel supplerende elevstøtte
For nogle familier med anden etnisk baggrund er egenbetalingen for et efterskoleophold en stor udfordring. Selvom familien har fået stipendie eller tilskud, er der som regel stadig en egenbetaling, som kan være for dyr. Det kan derfor være afgørende, at skolen hjælper familien økonomisk via den individuelle supplerende elevstøtte.
256
ud af 31.745 elever, der er startet på efterskole i skoleåret 2021/2022 har flygtninge- eller indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. Det svarer til 0,81% af alle efterskoleelever. Til sammenligning er 8,9% af Danmarks befolkning indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Kilder: Efterskolernes årlige optælling af antal elever på alle landets efterskoler, 2021/2022 og Det Nationale Integrationsbarometer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.