5 erfaringer med integration på efterskoler

Af Louise Wethke Buch

”Jeg havde en vejleder på skolen, som aldrig gav op"

• Ali Bako
• Tidligere elev på Tølløse Privat- og Efterskole
• Går i 3.g på Kalundborg Gymnasium

”Da jeg kom til Danmark fra Syrien, startede jeg først på sprogskole, inden jeg startede i 8. og 9. klasse på en folkeskole. Jeg vidste ikke noget om efterskoler, da min UU-vejleder et par måneder inden sommerferien i 9. klasse anbefalede mig at tage på efterskole. Det var rigtig svært for mig at integrere mig, for hver gang jeg var startet et nyt sted, skulle jeg videre igen. Den første dag på efterskolen kunne jeg ikke få mig selv til at sige hej til nogen af de andre, fordi jeg var bange for, hvad de tænkte om mig. Jeg var flygtet fra krig og kunne ikke tale særlig godt dansk. Min opførsel gjorde også de andre elever bange for at snakke med mig. Det var hårdt i starten, indtil jeg lærte, hvordan jeg skulle håndtere det. På efterskolen kom jeg endnu tættere på det danske samfund, men det var var mærkeligt for mig at bo på et tremandsværelse med nogen, jeg ikke kendte, og lave aktiviteter og spise sammen hver dag. Mine forældre har aldrig været på efterskolen, fordi de arbejdede, når der var forældremøder og arrangementer, så jeg stod for det hele selv. Der var meget pres på, og når jeg kom hjem i weekenderne, arbejdede jeg i min fars pizzaria. Jeg var nødt til at vise mine forældre, at jeg havde det godt, når jeg kom hjem, selvom jeg i virkeligheden havde det dårligt. Jeg var meget heldig, at jeg havde en vejleder på skolen, som aldrig gav op. Jeg skulle mødes med ham næsten hver dag. Han bad et par elever på skolen om at snakke mere med mig, og det hjalp mig rigtig meget. Det er vigtigt at have de rigtige folk omkring sig, og jeg lærte, at man ikke skal være bange for at møde nye mennesker eller stille spørgsmål. Efter et halvt år holdt jeg foredrag foran 400 elever, og det var en kæmpe succesoplevelse for mig, at jeg kunne udvikle mig på så kort tid. Det blev meget nemmere for mig at starte på Kalundborg Gymnasium, fordi jeg var blandt så mange mennesker på efterskolen og lærte så meget af dem. Det har gjort, at jeg er den person, jeg er i dag.”

”Det var en kamp at få lov til at komme på efterskole”

• Zainab Qureshi
• Tidligere elev på Midtsjællands Efterskole
• Går i 2.g på Øregård Gymnasium

”Jeg kommer fra familie, hvor det aldrig har været en mulighed at gå på efterskole eller tage et ekstra år i 10. klasse, og jeg følte, jeg havde nogle forventninger, jeg skulle leve op til. Da jeg bragte idéen op for min mor, sagde hun, at det ville min storebror ikke dengang, så det skulle jeg heller ikke. Jeg er lige så stædig som min mor, så jeg sagde til min UU-vejleder, at vi havde en mission, vi skulle klare. Han gav aldrig op og blev ved med at kæmpe for, jeg kunne komme på efterskole, og det er jeg så glad for, han gjorde. Den dag, der var åbent hus på Midtsjællands Efterskole, viste jeg min mor skolens hjemmeside og Facebookside. Hun sagde, at vi godt kunne tage ud og se skolen, men hun lovede ikke noget. Den er hjemme, tænkte jeg. Min farfar tog med, som var ’manden i huset’, fordi min far boede i Norge på det tidspunkt. Det var ligesom at være til køreprøve – det var forfærdeligt. Heldigvis var der nogle søde elever, der viste os rundt, og lærerne talte virkelig min sag – de burde være advokater! Da min mor indså, at det ikke kun var fest og ballade, men at der også var disciplin, og man skulle gå halvanden km, inden man spiste morgenmad, sendte hun mig på efterskole. Det var kulminationen på flere måneders planlægning, og nu skulle jeg bare have det bedste år, som jeg kunne fortælle alle om. Men efterskolen er også en rutsjebane ligesom alle andre år er. Jeg havde ikke svært ved at møde nye mennesker, men det var et pres, at jeg i weekenderne skulle vise min mor, at jeg havde det superfedt, selvom jeg måske ikke altid havde det sådan. Der var kun to eller tre andre med anden etnisk baggrund på efterskolen, så det var svært at snakke med de andre om det, jeg kommer fra. Jeg følte mig anderledes end de andre, som havde været skrevet op til efterskolen siden 6. klasse. For dem var det en gave – for mig var det en kamp at få lov til at komme på efterskole.”

Læs også: Zainab blev familiens første efterskoleelev

”Det kræver en helt særlig opmærksomhed fra efterskoler”

• Suzette Munksgaard
• Lærer på Midtsjællands Efterskole

”Det er en gave for os at have unge med anden etnisk baggrund på skolen. Det er jo fantastisk at have religionsundervisning, når der også er elever, der er muslimer, ortodokse eller katolikker. Vi havde en time, hvor en pige lærte de andre at binde et tørklæde, og en morgensamling med taknemmelighed som tema, hvor vi lærte at sige tak på forskellige sprog. Det er dén mangfoldighed, vi inviterer indenfor på efterskolerne. Men det kræver en helt særlig opmærksomhed fra efterskoler, hvis vi gerne vil have unge med anden etnisk baggrund som en del af vores kultur. Det kræver bl.a. positiv særbehandling. Vi forhåndsreserverer seks til syv pladser hvert år til unge med anden etnisk baggrund, så UU-vejlederne altid kan ringe til os, selvom der formelt ikke er ledige pladser. Hvis pladserne ikke er fyldt op til marts, går de til dem, der står på ventelisten. Det kan vi tillade os, fordi vi er en privilegeret efterskole, men det mener jeg rent faktisk også, vi er forpligtede til. Vi er sindssygt glade for, at UU-vejlederne kommer med en gruppe unge med anden etnisk baggrund, som vi kan vise rundt på skolen. Tolkene er guld værd, selvom forældrene kan dansk. De er nogle fantastiske ambassadører, fordi de kommer flere gange i løbet af et år til forældresamtaler og orienteringsmøder, så de kan fortælle historien om efterskolen i en kulturel sammenhæng, som vi ikke selv kan. Når eleverne starter på skolen, følger kontaktlærer op på dem næsten hver dag. Nogle elever med anden etnisk baggrund er på udebane hele tiden – ikke kun i forhold til sprog, men også i forhold til kultur og samværsformer. Vi spørger nysgerrigt ind og er opmærksomme på traditioner og giver f.eks. eleven fri til særlige højtider, stiller mad til side, når der er Ramadan og ønsker tillykke med Eid.”

”Vi skal formidle, hvorfor vi er et attraktivt uddannelsestilbud"

• Julie Høj Thomsen
• Integrationskoordinator i Sjællandske Region i Efterskolerne

”Hvis vi vil være hele Danmarks efterskole, skal vi være opmærksomme på, hvad vi lægger vægt på, når vi fortæller forskellige målgrupper om efterskoler. Mange familier med etnisk minoritetsbaggrund har enten ikke kendskab til efterskoler eller har fordomme om efterskoler, så det er vigtigt at lave aftaler med de nøglepersoner, der kan etablere kontakt til målgruppen. Det kan være bydelsmødre eller UU-vejledere, som kan være med til at overbevise dem om at tage på efterskole. Forældrene kan have et større fokus på høje karakterer og at deres børn kommer hurtigt videre i uddannelsessystemet. Der har efterskolerne en udfordring med at fortælle, hvad de kan. At man lægger vægt på dannelse, fællesskab og selvstændighed kan virke fremmedgørende for nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund, og det er ikke nødvendigvis de værdier, der får dem til at sende deres barn på efterskole. Vi skal formidle, hvorfor vi er et attraktivt uddannelsestilbud, som hjælper de unge med at stå stærkt, når de skal videre i uddannelsessystemet. Et efterskoleår kan have en kæmpe betydning for elever med etnisk minoritetsbaggrund, fordi de får et socialt netværk med danske elever. Et efterskolenetværk kan de trække på senere i livet, når de skal videre på en ungdomsuddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Vi skal også gøre efterskolerne mere økonomisk tilgængelige for unge med etnisk minoritetsbaggrund bl.a. ved at bruge af den individuelle supplerende elevstøttte."

Læs også: Integrationskoordinator skaffede 10 stipendier til elever med ikke-vestlig baggrund

”Efterskolerne skal ikke være bange for at sætte ord på fordomme”

• Morten Petersen
• UU-vejleder i Københavns Kommune

”Det bedste, man kan gøre, er at tage eleverne og deres familier med ud og besøge skolerne. De unge skal høre om efterskoler fra eleverne – jeg er jo bare en irriterende voksen. Efterskolerne skal ikke være bange for at sætte ord på fordomme om druk, hash, kærester og kysseri og lade forældrene stille alle de spørgsmål, de har. De skal også fokusere benhårdt på fagligheden – det er det stærkeste argument. Det går de forældre med etnisk minoritetsbaggrund, jeg arbejder med, rigtig meget op i, for de vil det bedste for deres børn. Jeg plejer at sige til dem, at de får de samme faglige, personlige og sociale kompetencer på en efterskole som i grundskolen – de får det bare mere intensivt på efterskolen. Jeg siger til dem, der hader tysk, at de skal forestille sig, at tysklæreren kommer om aftenen og hjælper dem med tysk for at illustrere, at de kommer så tæt på deres lærere. Det gør man ikke på en almindelig grundskole. De unge har brug for at møde andre unge, der kommer fra danske frikadellefamilier, for de skal konkurrere med dem i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet på længere sigt. De elever, der klarer efterskoleåret, kommer voldsomt styrket ud på den anden side. Jeg var engang vejleder for en dreng, der var ved at blive dybt kriminel, og efter hans efterskoleår fortsatte han med en uddannelse og har ikke haft brug for en UU-vejleder siden. Det er jo i virkeligheden vores mål.”

Bagom konferencen: Integration på Efterskoler

Hvordan tiltrækker efterskolerne flere unge med etnisk minoritetsbaggrund?

Det var et af de spørgsmål, Sjællandske Region satte fokus på, da de 28. maj afholdt en konference om integration på efterskoler på Vartov i København. Tre tidligere og nuværende elever, en lærer på Midtsjællands Efterskole og en UU-vejleder delte deres erfaringer med efterskolernes potentiale og udfordringer i arbejdet med unge med etnisk minoritetsbaggrund. Der var også oplæg fra sociolog og forfatter Aydin Soei om risikoadfærd og holdninger til skole og uddannelse i ”ghettoen”. Julie Høj Thomsen, integrationskoordinator i Sjællandske Region ville med konferencen skabe møder og tættere samarbejde mellem efterskoler, kommuner og socialfaglige medarbejdere. På konferencen deltog bl.a. UU-vejledere, bydelsmødre, lærere, forstandere og bestyrelsesmedlemmer.