Af Anna Rossman Thejsen og Louise Wethke Buch
Sara Bro: ”Torben Vind Rasmussen, du er formand for Efterskolerne. Mange efterskoler oplever, at flere unge er søgende i forhold til deres kønsidentitet. Ved vi, hvor mange elever der har en anden kønsidentitet?”
”Det ved vi ikke, men der er en stigning, og det er en udfordring, vi skal tage på os. Jeg er mere optaget af, at vi gør noget ved det og tager de unge alvorligt, end hvor mange der er. Vi er jo ud af en efterskoletradition, hvor vi har tænkt meget i drenge- og pigekasser. I dag har vi måske fem efterskoler, som har kønsneutrale værelser, men når vi kigger et par år ud i fremtiden, tror jeg, vi vil se mange flere. Og vi skeler meget til de skoler, som f.eks. Østerskov Efterskole, som er frontløbere på det område. Men jeg tror, at hver skole skal have lov til at finde deres egen vej i det her. Jeg skal ikke som formand diktere, hvad de skal gøre. Jeg håber bare, at alle skoler i hvert fald vil tage kønsidentitet op til diskussion.”
- Formand for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen
Sara Bro: ”Anne-Marie Fledelius, du er forstander på Østerskov Efterskole og har siden 2019 bedt forældrene give tilladelse til, at I har kønsneutrale værelser, hvorfor?”
”Vi oplevede unge, som følte, de blev proppet ned i kasser på drenge- og pigeværelser, og som ikke havde det godt med det. De var nonbinære og alt muligt andet og havde brug for at have lov til at være det, de var. Så satte vi os ned og snakkede og spurgte, hvad skal der egentlig til for, at du føler dig respekteret. Og det var egentlig ret enkelt: De havde brug for at kunne bo på kønsneutrale værelser og for at kunne skifte navn – at blive kaldt et andet navn end det, de har fået ved fødslen. Vi kan jo godt vise dem den respekt.”
- Forstander på Østerskov Efterskole, Anne-Marie Fledelius
Læs også: Forstandere efterlyser mere åbenhed for elever med flydende kønsidentitet
Sara Bro: ”Alex Delmare, du er projektleder LGBT+ Danmark. Hvordan synes du, at efterskolerne skal møde deres nonbinære elever?”
”Det, jeg hører fra unge mennesker, er, at efterskolerne er et godt sted at tage hen, fordi du har muligheden for at prøve at stå på egne ben, samtidig med at de har din ryg. Men det kan også være et hårdt sted, hvor de unge kan opleve ensomhed eller misforståelser omkring deres kønsidentitet. Vi synes, at alle efterskoler skal tage ansvar for, tage hensyn til og give plads til de unge mennesker.”
- Projektleder LGBT+ Danmark, Alex Delmare
Sara Bro: ”Marie Elisabet Lind-Thomsen, du er forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn. Hvad er det vigtigste i mødet med transkønnede børn og unge?”
”Det ene af mine børn er transkønnede, og vi oplevede, at det var svært at finde en efterskole, som anerkendte, at barnets kønsidentitet var en anden end den, der stod på CPR-nummeret. Vi hører også fra mange forældre, som siger, vi vil gerne have vores barn på efterskole, men vi kan ikke finde et sted, hvor vores barn passer ind.”
- Forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, Marie Elisabet Lind Thomsen
Sara Bro: ”Quinn og Jessie, I opfatter begge jer selv som nonbinære og er elever på Østerskov Efterskole. Hvad har Østerskov som efterskole gjort for jer og andre som har en anden kønsidentitet?”
”Elever på Østerskov, der føler sig som et andet køn, kan gå op til kontoret og få ændret navn og pronominer. Det er en stor lettelse. Det vigtige er, at vi respekterer hinanden og hinandens grænser.”
- Nonbinær og elev på Østerskov Efterskole, Jessie
”Vi har kønsneutrale værelser på efterskolen. Kønsneutrale værelser er et sted, hvor du er fri for de kasser, du ellers bliver puttet i.”
- Nonbinær og elev på Østerskov Efterskole, Quinn
Sara Bro: ”Har I et godt råd til efterskoler?”
”Kønsneutrale værelser er en rigtig god idé, og at efterskolen giver mulighed for, at man kan gå op på kontoret og skifte navn og vælge de pronominer, man føler sig mest komfortabel med.”
- Nonbinær og elev på Østerskov Efterskole, Jessie