Der er brug for små efterskoler

Af Poul Petersen og Ruth Klit Poulsen, tidligere forstanderpar på Vestfyns Efterskole og Marie Klit, nuværende forstander

Det startede som en årsopgave på Den frie lærerskole, hvor Poul og to venner, alle tidligere håndværkere, grundlagde ’Den arbejdende efterskole’ på Langeland i 1979. Poul var forstander, og Ruth sad på kontoret. Vi sagde dog allerede fra starten, at når vores ældste barn, Marie, skulle begynde i skole, ville vi tilbage til Tommerup.

Tilbage i Tommerup 1982 sad vi i vores hus på Nørremarken. Hvad skulle vi så bruge vores liv på? Måske en lille friskole, der kunne harmonere med vores familie med tre små børn? Så kom naboen forbi og tilbød os at købe 14 tønder land over for vores hus. Hvor lille kan man lave en efterskole? Vi satte tallet til 24 elever – 12 piger og 12 drenge. Der skulle være så mange, at man kunne holde en fortælletime.

Vi var heldige, at vi havde afprøvet vores idé med en kombination af boglig og praktisk undervisning på Langeland. Vi havde set, at det virkede, både for de bogligt stærke elever og for de mere praktisk orienterede. Lokale bønder, håndværkere og handelsstanden støttede os, så vi kunne grundlægge Vestfyns Efterskole med skolestart i 1983.

Vi fik et byggelån på 1,5 mio. kr. til at bygge tre små huse. Så skulle vi opfylde ministeriets krav om egnede lokaler og undervisningsmaterialer. Vi tømte depotet på vores lokale folkeskole for bøger, store tavler blev savet op til små, og vi købte fyrretræsborde og klapstole i Bilka. Vi fik installeret et brændefyr og startede med at bruge affaldstræ, fik en gammel kopimaskine foræret, købte en skrivemaskine og indrettede kontor i vores børns legeværelse, hvor Ruth kunne passe telefonen samtidig med vores tre børn. Poul lagde kartofler sammen med vores børn, Marie og Jonas. Vi skulle jo have noget at leve af, når eleverne kom.

Vi ansatte tre lærere udover os selv. Hver af de tre lærere inkl. Poul havde en ugentlig vagtdag fra 7 til 23 mandag til torsdag. Vi havde weekendvagt hver fjerde weekend fra fredag kl. 7 til søndag kl. 23. Vi havde nattevagten ugen igennem. Arbejdstiden var vist ikke længere end på andre efterskoler, bare anderledes fordelt.

Var vi overbebyrdede? Egentlig ikke. Vi havde det sjovt sammen med engagerede lærere, og vi kunne jo alle se, at eleverne voksede og sugede til sig af lærdom, både praktisk og bogligt.

Ansvar og arbejde har fyldt alt i vores liv. Til gengæld har vi har fået opfyldt vores drømme om at lave en lille efterskole, hvor eleverne føler, at det er deres skole. Vi har lært, at ting, som er besværlige, skal vi holde fast i. Det er det, der styrker eleverne og gør dem livsduelige. Vi skal lade dem gå planken ud på alle måder og gribe dem, lige før de falder.

Kan andre gøre det samme som os og lave en efterskole? Det kan de da!

Vi har en fantastisk skolelov for de frie skoler og et tilskudssystem, som gør det muligt at lave skole. Og man behøver ikke nødvendigvis at være stor. Hvis man har drømmen, så klem på. Vi giver gerne gode råd.

Marie Klit, nuværende forstander på Vestfyns Efterskole:

Er der stadig plads til en lille, anderledes efterskole i 2022? Man kan komme i tvivl, når tendensen blandt efterskoler i mange år har været jo større jo bedre. Ikke kun i praksis, men desværre også i forhold til økonomi. Da jeg overtog tjansen som forstander i 2009, kæmpede jeg i den grad for at definere vores skole i den digitale verden, hvor skoler bliver valgt efter linjer, og fagene helst skal hedde noget genkendeligt eller smart. Vores vigtigste fag hedder ’praktisk’ og handler i bund og grund om, at du skal bruge dine hænder. Det har stor værdi, at de elever, som får succes gennem håndens arbejde, kan overføre denne succes til den boglige læring i klasserummet. Og selvom det ikke lyder særlig smart, kan vi ikke finde et ord, der er er bedre egnet end netop ’praktisk’.

Vores lille skole kan stadig drukne i de almindelige søgeplatforme, men hele idéen om håndens arbejde og det at bo på landet er nu blevet moderne. Vi har været i Go' morgen Danmark, hvor to efterskolepiger kløvede brænde for åben skærm, og vores medbragte hane slap løs i studiet. Flere af dem, som besøger os, fortæller, at de netop kommer, fordi vi er en lille skole, hvor man kan få lov til at prøve lidt af det hele. Idéen med at man skal reparere, ombygge, genbruge, dyrke egne kartofler og undgå madspild er noget, vi altid har praktiseret på Vestfyns Efterskole. Vores elever har aktivt valgt den lille efterskole – måske som et modstykke til en stor skole, de har haft en uheldig oplevelse med. Eller fordi de tænker, at hos os er man ikke blot endnu en elev i mængden.

De daglige praktiske arbejdsopgaver er i høj grad lagt i hænderne på vores elever. Det er en forudsætning for, at budgettet kan hænge sammen, at køkken og praktisk fungerer som en del af undervisningen, og at eleverne kløver brænde til at holde fyret i gang. Det kræver desuden en flok engagerede lærere, som udover undervisning i de boglige fag også fungerer som dyrepasseransvarlige, tjekker at der kommer mad på bordet, og at eleverne får gjort rent.

Mit liv er naturligvis præget af Vestfyns Efterskole. Mine børn er, ligesom jeg selv, vokset op med, at telefonen nogle gange ringer om natten, hvis en elev har brug for hjælp. At weekendens hyggestund bliver forstyrret, hvis vagtlæreren skal have hjælp til brændefyret, eller fårene er løbet ud. Og selvom nattevagter og tjenestebolig ikke nødvendigvis er noget, moderne forstandere higer efter, er det stadig en hyggelig (og nogle gange besværlig) del af mit liv, som jeg gerne tager med. Muligvis en af de mange små faktorer, der skal til, for fortsat at kunne have en lille efterskole som vores – med plads til bare 42 elever.

Vores efterskole skiller sig ud i mængden af efterskoler. I mine øjne er det vigtigt. I 2022 er der stadig brug for små, anderledes efterskoler.

Og stafetten går til ledelsen på Øse Efterskole
Forstander på Vestfyns Efterskole, Marie Klit, har valgt at give stafetten videre til ledelsen på Øse Efterskole. I sin begrundelse skriver hun: ”Øse Efterskole har i dén grad skabt rammer for de unge, som ikke passer ind i de typiske kønsrammer, og det kan ikke være en helt nem øvelse. Så langt er vi desværre ikke nået endnu på vores efterskole.”

Bagom stafetten
'Stafetten' er et nyt debatformat, udviklet til Magasinet Efterskolerne, som skal give plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe end dem selv.