Efterskole har skruet ned for kønsopdelte aktiviteter

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Da Lise Christensen begyndte som lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (VGE) i 2007, fyldte transkønnede og nonbinære elever ingenting. Ingen elever udtrykte, at de følte, at deres køn ikke passede til deres identitet.

”Der har jo været de samme problemstillinger, men dengang var det noget, eleverne holdt for sig selv,” siger Lise Christensen.

For fem-seks år siden begyndte der imidlertid at ske noget. Enkelte elever rakte ud til lærerne og bad om hjælp, fordi de havde det svært med deres køn. Fælles for dem var, at de oplevede det som en personlig krise.

”Det var noget, der var hemmelighedsfuldt, skamfuldt og problematisk for eleverne,” fortæller Lise Christensen.

I nogle tilfælde hjalp lærerne de pågældende elever med at fortælle de andre om, hvordan de havde det med deres køn.

I løbet af de seneste par år har det ændret sig markant. Flere af eleverne på VGE identificerer sig allerede som transkønnede eller nonbinære, når de begynder på skolen. Flere eksperimenterer i løbet af efterskoleåret med andre kønsudtryk. Og nogle finder måske ud af i løbet af skoleåret, at de ikke kan passe ned i en traditionel opfattelse af køn og begynder det næste år på skolen som transkønnet eller nonbinær.

”De er blevet mange flere, og samtidig er det kommet ud af vores hænder. De har ikke brug for vores hjælp til at få det til at fungere i flokken. Vi gør vores bedste for at huske at bruge de rigtige pronominer, men det er tit de andre unge, som irettesætter os, og som automatisk bruger de rigtige pronominer,” siger hun.

Mindre kønsopdeling
Lærerne på skolen arbejder med ikke at kønne forskellige aktiviteter og har i den forbindelse fået øjnene op for, hvor ofte de har gjort netop det, uden der var grund til det. F.eks. har skolen i mange år haft tradition for, at pigerne gik Luciaoptog, mens drengene lavede en anden aktivitet. Sidste år lod skolen i stedet for eleverne selv vælge, om de ville gå Luciaoptog. Både piger, drenge, nonbinære og transkønnede tog imod tilbuddet. Det samme gælder, når skolens lærere arrangerer en aktivitet med kropsudsmykning eller at lave sine egne hudprodukter af naturlige ingredienser.

”Hvis vi præsenterer det som en pigeaktivitet, så protesterer drengene. For det vil de faktisk også gerne. Så det lader vi være med,” siger Lise Christensen.

Det samme gælder for de aktiviteter, som de tidligere har kategoriseret som drengeaktiviteter.

”Vi har oplevet, at hele den kønsopdeling er opløst på en anden måde, end vi havde troet. Det er godt for os at holde op med at tænke i traditionelle køn. Det er der sådan set ikke nogen grund til,” konstaterer Lise Christensen.

Tidligere havde skolen drenge- og pigegange, men det har den ikke længere. Til gengæld tilbyder den ikke kønsneutrale værelser.

”Vi har ikke haft nogen som helst henvendelser på det. Heller ikke, når vi bytter værelser. Det har aldrig været et problem blandt de unge at bo sammen med en, som identificerer sig som et andet køn,” fortæller hun.

Selv om Lise Christensen ikke oplever problemer i dagligdagen, kan hun blive i tvivl om, hvorvidt hun i sit forsøg på at være rummelig, giver eleverne nok modspil, især når det kommer til samtaler om svære emner som kropslige forandringer som hormoner og operationer.

”Jeg synes, det er svært at vide, om man kommer til at være en ukritisk samtalepartner i forsøget på at være så rummelig som overhovedet muligt. Og at de måske faktisk havde brug for nogen til at udfordre deres opfattelse af, hvornår man f.eks. skal ændre sin krop,” siger hun.


3 råd til den gode samtale med elever med kropsubehag
Hvad gør du, hvis en elev begynder at tale om kropsforandrende tiltag som kønsskifteoperation eller hormoner? Sekretariatschef for LGBT Danmark Susanne Branner giver gode råd.

1. Bliv ikke forskrækket eller berøringsangst
LGBTQ+-elever har i høj grad brug for voksne samtalepartnere, som er rolige, selv om de bringer kontroversielle emner op. Mange af dem har måske ikke andre voksne at tale om det med. Det er helt naturligt, at unge føler ubehag ved deres kroppe. Det særlige ved unge transkønnede og nonbinære er, at de oplever et kraftigt kønsubehag, der ofte resulterer i tanker om at forandre deres krop.

2. Sæt dig ind i emnet
Sørg for at du har den nødvendige viden til at være en samtalepartner for den unge. Ingen under 18 år bliver godkendt til operationer og kun ganske få til hormonbehandling. Også for mennesker over 18 år er vejen til kønsbekræftende behandling lang. Men der er mange andre måder at hæmme følelsen af kropsubehag.

3. Henvis til eksperter
Ingen efterskolelærere skal rådgive om sundhedsfaglig behandling såsom hormonbehandling eller operationer. Hvis en elev oplever stort kropsubehag og har brug for at tale med en om sit kønsubehag, bør du henvise videre til terapeuter med speciale i området eller nogle af de gratis tilbud, der er om rådgivning f.eks. hos LGBT+ Danmark eller Foreningen for støtte til transkønnede børn.