Efterskoler skaber frirum for transkønnede og nonbinære elever

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Et stigende antal unge sætter i disse år spørgsmålstegn ved deres eget køn og ved samfundets kønsnormer, og den tendens er også flyttet ind på landets efterskoler.

Sekretariatschef for LGBT+ Danmark, Susanne Branner, mener, at der er tale om en flok af unge, som tidligere, bevidst eller ubevidst, har lagt låg på deres trang til at udfolde andre kønsudtryk. 

Både danske og internationale undersøgelser viser, at omkring en halv til én procent af hele befolkningen identificerer sig som andet end ciskønnet, og at 80 procent af dem er nonbinære. Det vil sige, at de opfatter deres køn som mere og andet end udelukkende mandligt eller kvindeligt. En andel der ikke har ændret sig meget gennem tiden.

Ser man udelukkende på den unge del af befolkningen, er der dog omkring dobbelt så mange, som har en anden kønsidentitet. Desuden har de unge fået et sprog til at udtrykke deres kønsidentitet, og det er blevet mere normalt at klæde og udtrykke sig mindre kønsstereotypt. Også blandt unge, som ikke nødvendigvis føler sig som andet end det køn, som de er blevet tildelt. 

Et nyt ungdomsoprør
”Det føles lidt som i 1968, altså en form for ungdomsoprør mod nogle normer for køn, som lige nu brager igennem hos de yngre generationer. Der noget I gære, som kan udvide vores forståelse for at have og leve med et køn,” siger Susanne Branner.

Hun byder forandringerne velkomne. Set fra hendes perspektiv er kønsnormerne for fastlåste. Det ser hun bl.a. ved, at der med opgøret mod kønsnormer følger en voldsom modreaktion. LGBT+ Danmark møder i dag mest vold, udgrænsning og fremmedgørelse mod mennesker, som bryder normerne for køn, hvor reaktionerne tidligere i høj grad handlede om seksualitet. Forfatter og foredragsholder Morten Ramsland sammenligner ligesom Susanne Branner opbruddet i kønsnormerne med ungdomsoprøret i 1960’erne. 

”Der er ikke mange gange i historien sket så store nybrud i store dele af samfundets måde at tænke på. Alle de nonbinære former, der ligger midt imellem mand og kvinde, er jo nye. Tidligere skulle man passe ind i den ene eller anden kategori,” siger Morten Ramsland. 

I januar tog han hul på en billedforedragsturné om køn, krop og seksualitet gennem tiderne. 12 efterskoler har indtil videre haft besøg eller booket ham til et foredrag. På efterskolerne har han erfaret, hvordan flere af skolerne skaber et frirum for de unge, som har en alternativ kønsidentitet – og et frirum til at prøve forskellige udtryksformer og identiteter af. 

”Jeg ser efterskoler som et meget specielt, unikt sted, hvor man kan få noget selvtillid af at være i et rum, hvor man kan vokse,” siger han. 

Susanne Branner er enig og mener, det har stor betydning. 

”Når det handler om kønsidentitet oplever vi, at det er meget svært at stå i, særligt for unge, fordi majoritetsbefolkningen er så uvant med det. Vi oplever mange efterskoler som meget rummelige og forstående. Skolerne ser, at de er nødt til at give de her unge et rum for at kunne udtrykke sig på en måde, som de ikke har kunnet før,” siger hun. 

Undersøgelser fra både det nu nedlagte LGBT+ Ungdom og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at trivslen blandt transkønnede og nonbinære unge er langt dårligere end blandt gennemsnittet af unge. De er mere ensomme, har flere selvmordstanker mv.

Kønsopdeling kan virke ekskluderende
Derfor rummer efterskolerne potentialet til at give dem et godt ståsted, mener både Morten Ramsland og Susanne Branner. Susanne Branner understreger dog samtidig, at ikke alle skoler er lige gode til at skabe et inkluderende miljø for LGBTQ+-elever.

”Undersøgelser har vist, at et ret overvældende antal LGBTQ-personer ikke føler sig tilpas i de sportslige fællesskaber,” siger Susanne Branner, og det er også den fornemmelse, hun får, når hun taler med nogle idrætsefterskoler. 

Hun er endnu ikke stødt på en idrætsefterskole, som tilbyder kønsneutrale værelser, ligesom hun oplever, at idrætsgrenene på skolen for det meste er opdelt efter køn. 

”Det er jo lige meget, når man ikke er på eliteniveau, om man som transkønnet pige spiller på pigeholdet,” mener hun. 

Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Dansk Boldspil-Union (DBU), DanskHåndbold, Spillerforeningen, Pan Idræt, Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International har sammen igangsat en indsats for at skabe et mere rummeligt miljø i sportsverdenen, og Susanne Branner mener, det ville være stærkt, hvis idrætsefterskolerne bakkede op om tiltaget. 

”De traditionelle kønsnormer betyder en udelukkelse af mange fra de idrætsfællesskaber, som jo er sunde og gode for alle at være i,” påpeger hun. 

Annette Hildebrand Jensen er forfatter til bogen ’LGBTQ+ i skolen’. Bogen har til formål at vejlede og inspirere lærere til mere inkluderende undervisning og til at møde og støtte LGBTQ+-elever. Hun pointerer, at selv om skoleledelsen eller lærerne ikke umiddelbart mærker på sine elever, at de har en anden kønsidentitet end de traditionelle, er der højst sandsynligt alligevel elever, som selv identificerer sig anderledes eller kender nogen, der gør. 

”Man ved aldrig, hvem der er i en skole eller et klasserum, og derfor er det en god idé at gå ud fra, at her er alle slags til stede. Er man i et meget stereotypt kønnet miljø, er det jo ikke der, man står frem som f.eks. biseksuel eller udtrykker, at man ikke føler sig som hverken pige eller dreng,” siger Annette Hildebrand Jensen. 

Ifølge hende har alle uddannelsesinstitutioner, herunder også efterskoler, en forpligtelse til at inkludere alle, også forskellige kønsidentiteter. Annette Hildebrand Jensen peger på, at det er et indsatsområde på mange niveauer – også på regeringsniveau. Helt konkret lavede den daværende VKLA-regering allerede i 2018 ’Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer’.

Her står bl.a., at: ”Ledelsen på skolerne, lærerne og andet pædagogisk personale skal have viden og redskaber, som klæder dem på til at møde og støtte LGBTI-elever samt til at give klassekammeraterne en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være LGBTI-person. Det skal være med til at skabe en kultur, hvor LGBTI-elever kan være trygge ved at være åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.”

”På efterskoler får unge mulighed for en ny begyndelse på et tidspunkt, hvor de springer ud i deres seksualitet. Derfor har efterskolerne en forpligtelse til at have skærpet opmærksomhed på og støtte til LGBTQ+-elever,” siger Annette Hildebrand Jensen. 


Bagom kønsidentitet

• Ciskønnet er betegnelsen for mennesker, som oplever, at deres kønsidentitet svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen.
• Transkønnet er betegnelsen for mennesker, som oplever, at de har et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen. Dvs. at en transpige blev identificeret som dreng ved fødslen, men føler sig som pige – og omvendt.
• Nonbinær og intetkønnet er betegnelsen for mennesker, som ikke identificerer sig udelukkende med det ene eller det andet køn eller måske slet ikke identificerer sig som et køn.
• LGBTQ+ og LGBTI er forkortelser, der står for henholdsvis Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Queer eller Intersexual. Intersexual betegner en person, som har medfødte variationer i fysiske kønskarakteristika. Queer betegner en tilgang til køn og seksualitet i opposition til den binære kønsforståelse.
• 0,54 procent af de 15-64-årige i Danmark identificerer sig som andet end ciskønnet.
• 1,2 procent af de 15-34-årige i Danmark identificerer sig som transkønnet eller nonbinær.
• 0,05 procent af 18-64-årige i Danmark har fået juridisk kønsskifte. Dvs. at de har fået et nyt cpr-nummer, som juridisk set giver dem et andet køn, end det, de blev tildelt ved fødslen.

Kilder: ’Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt Sexus 2017-2018’, af Morten Frisch m.fl., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, 2019, ’Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse, af Jane Greve m.fl. og VIVE, 2022 og lgbt.dk