Efterskolerne har nu chancen for at være ’sammen hver for sig’ for en god sag!
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil efterskoler, elever, forældre, lærere, køkkenledere og forstandere flytte dagens rengøringstjans ud i naturen. Indsamlingen vil foregå i næste uge, når det passer jer.
Naturen og klimaet er en sag, som mange unge brænder for – ikke mindst efterskoleeleverne. På efterskolerne er de unge vant til at tage aktion i fællesskab, og det savner de lige nu. Derfor håber vi, at rigtigt mange skoler vil være med og vise, hvad efterskolerne kan, når vi står sammen.
Her en hilsen fra Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening:
Lad os samle skrald og vise samfundssind! – Sådan deltager I:
- Tilmeld jer begivenheden ’Efterskolerne tar’ skraldet’ på Facebook.
- Saml ind den dag og de timer i næste uge (uge 15), det passer jer.
- Registrer jeres affald på naturfredningsforeningens side.
- Del jeres oplevelser med billeder og videoer i begivenheden på Facebook!
For spørgsmål eller andet vedrørende eventet, er I velkomne til at kontakte Karin Skjøth på ksk@efterskolerne.dk eller Maren Ottar Hessner på moh@efterskolerne.dk / tlf. 51 94 25 96.