Forstander: "Det kan ikke være rigtigt, vi skal løfte en større opgave for færre penge"

Af Louise Wethke Buch 

Specialundervisningstaksterne til efterskoler bør ændres, så loftet over den nuværende puljeordning fjernes, og de overgår til en aktivitetsstyret taxameterordning. Det mener Efterskolerne, som i løbet af foråret holder møder med de politiske partiers undervisningsordførere i håb om at få ændret tilskudsordningen ved næste års finanslov.

Frem til sommeren 2016 var det tilskud, efterskolerne fik til specialundervisningselever, aktivitetsstyrede, så man fik en fast takst per elev. Men i kølvandet på folkeskolens inklusionslov, blev ordningen ændret til en lukket pulje, som skal fordeles mellem specialundervisningseleverne. Det betyder, at en vækst i specialundervisningselever på efterskoler forringer taksten – og omvendt.

Det er blevet virkelighed på de almene efterskoler, som siden 2016 har optaget ca. 50 procent flere elever med behov for specialundervisning, hvilket har givet et fald i taksterne på omkring 30 procent. Og det er urimeligt, at pengene ikke følger med, mener Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen.

”Det er en ulige kamp, når efterskoler løfter et større socialt ansvar, men honoreringen for at løfte det ansvar er blevet mindre. Når man lukker en pulje på den måde, og der er flere til at dele kagen, er konsekvensen, at der er et mindre stykke kage til hver elev,” siger Torben Vind Rasmussen.

Går ud over elever med størst behov for støtte
En af de efterskoler, der mærker konsekvenserne af beløbsloftet på specialundervisningstaksterne, er Ølgod Efterskole. Skolen optager hvert år ca. 30 specialundervisningselever ud af skolens 165 elever. Sidste år fik Ølgod Efterskole 99.000 kr. i tilskud per specialundervisningselev. I år er beløbet nede på 85.000 kr. per elev, og det frustrerer forstander Jytte Aggeboe.

”Vi er nødt til at lave besparelser i vores tilbud hvert år og løfte en større opgave for færre penge. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Jeg er hvert år nødt til at skære i lærertimerne, og på den måde skærer jeg også i undervisningstilbuddet. Det går ud over de elever, der har størst behov for støtte,” siger Jytte Aggeboe.

Et andet problem, Jytte Aggeboe oplever ved den nuværende tilskudsordning, er, at skolen først kender beløbet i december midt i skoleåret, hvor finansloven vedtages. Jytte Aggeboe og mange andre efterskoler er derfor nødt til at planlægge specialundervisningsforløbet om sommeren, når eleverne starter, selvom man endnu ikke kender tilskudsbeløbet for anden del af skoleåret.

”Vi arbejder hele tiden med noget ubekendt. Det er altså rigtig svært som forstander at skulle skære i personale midt på året og samtidig sige til forældrene: ’Vi kan ikke længere tilbyde samme antal specialundervisningstimer til jeres børn, som vi havde lovet!’ Det frustrerer også forældrene, fordi den elevgruppe typisk tager i 9. eller 10. klasse på efterskole for at blive klar til en ungdomsuddannelse,” siger hun.

Torben Vind Rasmussen er enig i, at det er problematisk, at efterskolerne ikke på forhånd ved, hvilken opgave de siger ja til, når de optager specialundervisningselever.

”Efterskolerne gik i sin tid med til at finde en løsning for specialundervisningstaksterne, men der var dengang enighed om, at en lukket pulje kun fungerer, hvis efterskolerne har et stabilt elevtal, der modtager specialundervisning. Det har det ikke været, og derfor skal vi frem til en løsning, hvor puljeordningen bliver lavet om til en taxameterordning,” siger han.

Kalder på en politisk drøftelse
Friskole- og efterskoleordfører for Venstre, Kenneth Mikkelsen, er enig i, at det fra politisk side er tid til at se på, om puljeordningen stadig er den rigtige løsning.

”Man kan ikke på den ene side kritisere efterskolerne for ikke at tage et stort nok socialt ansvar og samtidig ikke betale, hvad det koster. Jeg synes, det kalder på en politisk drøftelse, og vi skal have Efterskolerne med i den drøftelse,” siger han.

Kenneth Mikkelsen, mener, at man bør have samme ordning for specialundervisningstakster på efterskoler, som man har alle andre steder i uddannelsessystemet.

”Den mest rimelige løsning ville være, hvis man betalte per barn. Det vil give en større usikkerhed i den statslige økonomi, men alternativet bliver, at efterskolerne er nødt til at sige nej til en gruppe elever, og det vil være en uheldig udvikling – ikke mindst for de unge, der ikke får mulighed for at få et efterskoleophold,” siger han.

I Enhedslisten mener man også, at det er rimeligt, at efterskoler får de midler, der skal til for at løfte opgaven, forklarer undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

”Det er ret indlysende, at den enkelte elevs behov for specialundervisning ikke falder, bare fordi der kommer flere elever på efterskoler, der har behov for særlig støtte. Så der er jo ingen logik i at have et loft på tilskudsmidlerne,” siger Jakob Sølvhøj, som dog ikke kan love, at forslaget står øverst på listen hos Enhedslisten, når der skal forhandles finanslov til efteråret.

Han mener dog, at det er beklageligt, hvis elever med støttebehov får indskrænket deres muligheder for at komme på en almen efterskole.

”Rigtig mange elever med støttebehov vil få det bedste tilbud ved at komme på en almen efterskole, og så skal støttemulighederne også være til stede. De skal have lige muligheder for at vælge efterskole efter præferencer og interesse som elever uden støttebehov,” siger han.

Kan snart ikke stå på mål for kvaliteten længere
De specialundervisningselever, der typisk bliver optaget på Ølgod Efterskole, er normaltbegavede elever med autisme- eller ADHD-diagnoser. Det er typisk elever, som har sværere ved at begå sig i sociale relationer og har brug for ekstra støtte både i undervisningen og i fritidsdelen. Men det er samtidig elever, som har bedst af at blive inkluderet på almene efterskoler, fastslår Jytte Aggeboe.

”Mange af vores specialundervisningselever kommer faktisk videre på en normal ungdomsuddannelse, fordi de har fået særlig hjælp og har haft et efterskoleophold, hvor de har spejlet sig i elever uden diagnoser. Hvis man ønsker at marginalisere nogle grupper, så lad autister spejle sig i andre autister, men så skal man sige det højt, for det bliver resultatet,” siger hun.

Forringelsen af specialundervisningen er nu nået et niveau, hvor Jytte Aggeboe i yderste konsekvens ikke kan stå inde for kvaliteten af skolens specialtilbud, hvis tilskuddet fortsætter med at falde per elev.

”Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrue på længere. Vi er nået smertegrænsen nu. Skal vi lade det gå ud over de elever, der ikke har behov for specialundervisning, eller skal vi nedlægge vores specialtilbud, fordi vi simpelthen ikke gider ’bøvle’ med det længere?” siger Jytte Aggeboe, som samtidig vil kæmpe for, at efterskolen fortsat kan åbne dørene for elever med behov for specialundervisning:

”Efterskolerne har frit optag, og jeg er sådan en forstander, der synes, vi er forpligtede til ikke kun at huse velfungerende børn – vi vil være en efterskole, der kan rumme alle slags elever. Når det er sagt, er vi også nødt til at være realistiske og se på, hvornår det ikke kan lade sig gøre længere. Det gør ondt i maven på mig, når der bliver skåret i vores specialundervisningstilbud hvert år, og jeg kan ikke stå på mål for kvaliteten, hvis jeg skal spare lige så meget næste skoleår,” siger hun.

Efterskolerne inviterer alle medlemmer til møde om specialtakster

Sæt kryds i kalenderen onsdag 1. juni, hvor foreningen inviterer alle efterskoler til medlemsmøde om efterskolernes arbejde med inklusions- og specialundervisningselever kl. 10.00-14.00. På mødet drøfter medlemmerne sammen med Efterskolerne, hvordan man anvender særtilskuddene bedst muligt, og foreningen vil fortælle om det politiske arbejde omkring at sikre bedre økonomiske vilkår for at optage elever med særlige behov. Mere information om mødet vil blive lagt på Efterskolernes hjemmeside snarest.