På Sjørringvold er ordblindhed ingen hindring

Af Katrine Friisberg

Når eleverne starter på Sjørringvold Efterskole, tror mange, at de er dumme, fordi de ikke kan læse. Det tror de ikke længere, når året er omme. For på ordblindeefterskolen lærer de, at ordblindhed hverken er en hindring for at have det godt eller at lære at læse, og de kommer ud af efterskolen med både eksamensbevis og mod på at tage en ungdomsuddannelse, fortæller forstander Paw Hansen og viceforstander Mette Roesgaard Hansen.

For ordblindhed er ikke en hindring, men en del af hverdagen, som de siger på Sjørringvold Efterskole. På Sjørringvold Efterskole går arbejdet med ordblindhed og trivsel derfor også hånd i hånd.

”Flere af vores ordblinde elever kommer med nogle ar på sjælen. De føler sig måske bagud fagligt eller er måske blevet drillet i skolen,” siger Mette Roesgaard Hansen.

Udover deres ordblindhed er eleverne dog ikke så anderledes end elever på andre efterskoler, og de har de samme trivselsproblemer, der ligner mange andre unges.

”Det er ikke altid ordblindheden, de bøvler med. Det kan lige så godt være nogle andre ting,” siger forstander Paw Hansen, og derfor er det skolens job at ruste eleverne til livet med det vilkår, at de er ordblinde.

Han lægger meget vægt på, at ordblindheden ikke må blive en undskyldning eller en begrundelse for alle elevens dårlige oplevelser. Samtidig er det vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig til deres egen ordblindhed. De er alle ordblinde på forskellige måder, understreger han.

I løbet af skoleåret går det op for mange af eleverne, især dem, der er blevet opdaget sent, at de ikke er dumme. At der er en anden grund til, at de ikke kan læse så godt. Ofte bliver mange af dem enormt lettede, fortæller Paw Hansen.

”Vi har den fordel, at alle er ordblinde. Alle har det vilkår. Vi fornemmer, at det helt automatisk bliver en mindre ting for dem, fordi alle andre i klassen er ordblinde,” siger Paw Hansen.

Gode vilkår for relationsarbejde
Eleverne går ofte på skolen i to eller tre år. Sjørringvold er en lille efterskole med kun 75 elever. Det betyder, at relationerne har gode vilkår for at vokse sig stærke i løbet af året. Med et ekstra tilskud til hver elev med ordblindhed på 25.000 kr. har skolen også råd til de ekstra lærerkræfter, der skal til for at skabe små hold.

”Når vi arbejder i små hold, kan vi få en tættere relation til eleverne. Det bruger vi meget til at kunne arbejde godt med dem både i forhold til trivsel og ordblindhed. For det er jo kombinationen af de to, der gør, at de lykkes,” siger Mette Roesgaard Hansen.

Rent fagligt arbejder personalet meget med didaktikken. Eleverne skal rustes til at bruge læse-skrive-teknologien som en naturlig del af deres dagligdag – også når de engang skal videre i uddannelsessystemet til steder, hvor andre ikke gør det. Det er afgørende for, hvor godt rustede de bliver til at kunne klare sig på deres videre vej i uddannelse.

Derfor er det nødvendigt, at en i personalegruppen har ansvaret for at holde sig opdateret på teknologien og løbende sætte sig ind i nye ting. På Sjørringvold Efterskole er det Mette Roesgaard Hansen.

Det betyder, at hun kan hjælpe både kolleger og elever. Og det er ifølge hende helt afgørende at kunne få den hjælp for mange af eleverne.

”Nogle ordblinde vil hurtigt give op, hvis tingene ikke virker,” siger Mette Roesgaard Hansen.

Når tingene virker, og eleverne får tro på egne evner, er mulighederne dog mange. For den tid, hvor de fleste ordblindeefterskoler er prøvefri, er forbi. Også på Sjørringvold Efterskole. Nu kommer eleverne op til de afsluttende prøver, og alle kommer videre på ungdomsuddannelse.

I det hele taget oplever de, at eleverne ofte gennemgår en enorm udvikling i løbet af skoleåret.

”De bliver modne og tager ansvar, og der indtræffer en helt anden livsduelighed. Noget høster vi, andet ser de og vi først, når de kommer videre i ungdomsuddannelse,” siger Paw Hansen.