Særligt hold løfter læsesvage elever

Af Katrine Friisberg

Forstander på Tirstrup Idrætsefterskole Jesper Østergaard Pedersen har deltaget i fællessang i en foredragssal mange gange. Med teksterne smækket op på et lærred synger elever og lærere sammen. Men på det seneste er noget gået op for ham. Der sidder en lille gruppe blandt eleverne, som ikke kan synge med.

Efter Tirstrup Idrætsefterskole for tre-fire år siden etablerede et særligt tilbud for elever med læsevanskeligheder, TIE+ Læseholdet, har skolens personale i højere grad fået øjnene op for, at de nogle gange ekskluderer elever med læsevanskeligheder fra at deltage.

”Der er nogle ting, som vi skal arbejde med i vores kultur, og som vi hele tiden bliver klogere på,” siger forstanderen.

På Tirstrup Idrætsefterskole kommer eleverne især for at dyrke deres sport. Men for nogle år siden blev de opmærksomme på et problem.

”Gang på gang opdagede vi elever, som sindssygt gerne ville dyrke den sport og idræt, som skolen tilbyder, og som så gik og puttede med, at de havde vanskeligt ved at læse eller skrive. Det betød, at vi ofte opdagede det for sent. Og det synes vi ikke, var godt nok,” fortæller Jesper Østergaard Pedersen.

På privatfronten oplevede både han selv og skolens viceforstander Thomas Eldrup desuden, at deres egne børn begyndte på gymnasiet og først der blev erklæret ordblinde. Det har været en ulempe for dem, at de først på gymnasiet begyndte at bruge de mange teknologiske muligheder, der er for at få hjælp i dag.

”Hvis vi skulle kunne se hinanden i øjnene, syntes vi, at det var noget, vi skulle blive bedre til,” siger Jesper Østergaard Pedersen.

Populært læsehold
Læseholdet er siden blevet populært. Hvert år er det fyldt op med de 15 elever, der er plads til. Lærer Ane Jorsal er dedikeret til opgaven, og hun har taget kurser og bruger tid på at følge med i de teknologiske muligheder, der hele tiden udvikler sig.

Holdet er ikke kun for elever med ordblindhed, men for elever som generelt har svært ved at læse og skrive. Faktisk sker det hvert år, at nogle af de ordblinde elever, som har haft et godt skoleforløb, før de kom på efterskolen, allerede har så nemt ved at bruge hjælpemidlerne, at de ikke har brug for at gå på holdet. Derimod har nogle af dem, som ligger lige på kanten til at blive erklæret ordblind, ikke lært at bruge læse-skrive-teknologi. Derfor har de sværere ved at klare sig i de almindelige timer. Derfor er der meget fokus på at bruge teknologien i undervisningen.

”Jeg plejer at sige, at hvis man har forstuvet foden, så går man med krykker. Kan man ikke se, bruger man briller. Og hvis man har de her udfordringer, skal man bare bruge de redskaber og de hjælpemidler. Det er en kæmpe hjælp, når man kan det,” siger Jesper Østergaard Pedersen.

For mange af eleverne på holdet er det også en lettelse at være blandt andre, som har de samme vanskeligheder, så de ikke føler sig dumme og udstillet, når der er noget, de ikke har let ved at læse eller skrive.

”Der er ro omkring det at have svært ved det, og de er ikke alene med det. De puster ligesom ud, og det, mener jeg, er godt for at kunne komme videre,” siger han.

Overvejer flere hold
I løbet af året kan der være udskiftninger på holdet, hvis nogle af eleverne på holdet viser sig at have styr på hjælperedskaberne, og skolen til gengæld opdager nogle elever, som har prøvet at skjule, at de har vanskeligheder. Med 15 på holdet er der desværre heller ikke plads til alle, som ønsker en plads.

Eleverne fra læseholdet klarer sig fint til eksamen. Og nu overvejer personalet på skolen, om de skal oprette lignende hold i matematik og engelsk, hvor nogle elever også har ekstra svært ved at følge med.

Jesper Østergaard Pedersen er glad for, at 10. klasse rummer mulighed for at skabe forskellige løsninger til elevernes forskellige behov. Og han opfordrer andre efterskoler til at udnytte deres muligheder til at gøre det samme.

”Vi kan virkelig hjælpe nogen og gøre dem mere robuste i forhold til det, der venter på ungdomsuddannelser og videre i livet,” siger han.

”Jeg ville ikke på ordblindeefterskole. Så bøvlet var det ikke for mig i skolen, og det skulle ikke gøre mig anderledes, at jeg var ordblind. Jeg valgte at gå på Tirstrup Idrætsefterskole på grund af sporten, fordi jeg kunne få adventure og håndbold sammen. Og så også på grund af den måde de havde niveauopdelt fagene både i engelsk og matematik – og så selvfølgelig læseholdet. Jeg var ikke en af dem, der havde supermeget behov for at gå på læseholdet. Jeg kunne godt have gået i en af de andre klasser. Men samtidig var det rart at have den støtte og en lærer, der vidste, hvad hun talte om, når hun talte om ordblindhed. Hvis man manglede viden om noget, kunne man altid spørge. Der er mange lærere, der ingenting ved om det. Hun kunne hjælpe med programmerne, hvis der var et eller andet. Dem har jeg brugt, siden jeg var helt lille. Det er ikke et problem at bruge dem, jeg synes bare, det er irriterende. Jeg gider ikke bruge dem, hvis det er nemmere at undvære dem. Men vores lærer på efterskolen var rigtig god til at komme og hjælpe. F.eks. da vi skulle have vores sidste mundtlige eksamen. Den var rigtig svær at komme i gang med, og der var det rart at have en lærer, der havde forstand på det. Hun kunne vise mig, at jeg kunne bruge en anden indgangsvinkel til at komme i gang for ikke at gøre det så besværligt for mig selv. Hun kunne hjælpe mig til at tage det i små mundfulde, så det ikke føltes som en kæmpeopgave. Når jeg får en tekst, så tager det jo længere tid, end det gør for andre. Vores lærer fandt tekster, der passede til os. Ikke noget tungt læsestof. Og hvis hun brugte tungt læsestof, var hun 100 procent sikker på, at det kunne findes på lydbøger, så man ikke skulle sidde og høre en lang bog med en computerstemme, for det bliver man altså sindssyg af. Jeg har fået mere selvtillid i dansk, og det har smittet af på nogle af de nye fag, jeg har fået på handelsskolen. I dag tager jeg tingene, som de kommer, ser, hvad der sker og prøver mig frem.”