For os er kønsneutrale værelser en selvfølge i 2022

Af Michael Schweigler, konstitueret forstander på Øse Efterskole og Anne Lønne Ventzel, pædagogisk leder på Øse Efterskole

Inden vi fortæller om vores indførelse af kønsneutrale værelser, vil vi kort ridse lidt op om Øse Efterskoles historie, og hvad vi står på skuldrene af. Skolen er musisk/kreativ og kendt for sine fire linjer: kunst, musik, teater og film, animation & it. Allerede dengang skolen blev grundlagt, vidste vi, at vi skulle lave et anderledes tilbud på en skoleform, og at vi skulle kunne rumme både den ene og den anden. Det var udgangspunktet. Frisind var ordet, og ’Giv den en skalle – Gør plads til alle’ var mottoet.

Vi havde værdiord, som krævede en praksis i dagligdagen. Bl.a. begrebet ’tryghed’. Tryghed er i vores optik, dengang som nu, defineret som, at man ikke føler sig truet. Den enkeltes tryghed er således en indre følelse, som har med sikkerhed at gøre og er oftest betinget af ydre forhold, hvorunder man lever sit liv. Derfor er det vores og skolens opgave at skabe et miljø, hvor alle elever oplever accept og med selvtillid og selvværd kan møde nye udfordringer.

Da vi i sommeren 2020 for første gang fik en forespørgsel fra en transkønnet elev, blev vi enige om, at vi ikke var det bedste tilbud til den elev. Vi vidste for lidt om det, og vi var nok bange for ikke at kunne slå til i forhold til elevens ønsker og behov. Året efter, i sommeren 2021, var vi alle enige om, at hvis ikke vi tilbød kønsneutrale værelser fra skoleåret 2021/22, var vi ude af trit med efterspørgslen.

Så i løbet af et år gik vi fra at være helt enige om, at det skulle vi ikke, til at være helt enige om, at selvfølgelig skulle vi det. Derefter gik udviklingen hurtigt, og det gør den stadigvæk.

Når vi fortæller de nuværende elever, at vi for fire år siden havde en elev, som på en morgensamling fortalte, at han var homoseksuel, så synes de, det var overdrevet at gøre så meget ud af det – det var jo bare hans seksualitet.

Da vi tog beslutningen om at indføre kønsneutrale værelser på skolen, besluttede vi os også for inden det nye skoleårs start at rådføre os både med efterskoler med erfaring på området og selvfølgelig også LGBT+ Danmark.

Vores første overvejelser handlede primært om praktiske ting som navneændringer i Viggo og selvfølgelig fordeling af værelser. Vi blev enige om en model, hvor vi fordelte eleverne efter, hvad de identificerede sig som. Eller det troede vi! I vores forsøg på at forstå var der alligevel sneget sig en idé ind om, at man primært identificerer sig som dreng eller pige. Så da en lærer en dag sagde til en elev, at vores mål var at lave værelser, hvor eleverne identificerer sig som det samme, kunne de så fortælle os, at på deres værelse boede der en nonbinær, en dreng og en genderfluid. Så hvis præmissen var, at de skulle identificere sig som det samme på dét værelse, var det i hvert fald skudt forbi. Derudover syntes de også, det var unødvendigt, at vi opdelte de kønsneutrale værelser efter, om eleverne havde et feminint eller et maskulint udtryk. Og på den måde gør vi hinanden klogere hver eneste dag.

Vi har heldigvis en flok elever, som meget gerne vil forklare og debattere, og dét er betydningsfuldt for skolens og vores alles udvikling.

At indføre kønsneutrale værelser var en naturlig udvikling for os for stadig at kunne tilbyde ophold til de elever, der ønsker at gå hos os på grund af vores linjer og vores værdier. Vi har talt en del om ønsket om at give plads uden at rette ind, og det er vi lykkedes ret godt med. Vi tror, at vi er lykkedes med det, fordi vi har søgt hjælp og information, og fordi vi lytter meget til eleverne og søger dialogen. Og så også fordi vi ikke er bange for at sige undskyld, hvis vi bruger et forkert pronomen eller være lydhøre, hvis vi igen har medbragt en matematikopgave med en alt for kønsstereotyp fortælling om mor, der arbejder på deltid og passer børn og hjem, fordi far tjener kassen og arbejder helt vildt meget.

Noget af det som helt naturligt og heldigvis er fulgt med indførelsen af kønsneutrale værelser, er øget opmærksomhed på normkritisk/kreativ pædagogik og oplevelsen af normstød. F.eks. øver vi os på ikke at sige: ’Vi skal bruge tre stærke drenge til at flytte instrumenter’, ’jamen det er en del af drengedøgn, at de skal kravle i mudder’ og ’hej, du skal vises rundt af en af kunstpigerne.’

Normstød er f.eks. også, når forældrene ved indskrivning kun kan angive mor og fars navn, eller barnet skal vælge, om dets køn er dreng eller pige. Eller når vi overvejer, om et helt kontakthold med drenge overhovedet får gjort ordentlig rent, mens et helt kontakthold med piger nok bliver lidt dramaagtigt.

For os er det vigtigt at kunne møde alle elever og forældre lige, og det kan vi ikke, hvis vi fastholder, at normen er, at alle har en mor og en far. Det kan vi heller ikke, hvis vi fastholder, at alle skal krydse af, om de er enten dreng eller pige. For os er det vigtigste, at eleverne trives, og det gør de, hvis de bliver favnet som dem, de er, og vi tager udgangspunkt i de forudsætninger, de har.

Det er vores mål, at eleverne går ud fra Øse med følelsen af, at livet vil dem det godt, så de kan møde verden med rank ryg og en tro på, at dem, de er, har værdi i sig selv.

Og stafetten går til …
Konstitueret forstander, Michael Schweigler, og pædagogisk leder på Øse Efterskole, Anne Lønne Ventzel, har valgt at give stafetten videre til forstander på Kvie Sø Efterskole Lars Lærkesen Holm. I begrundelsen skriver de: ”Vi vil gerne pege på Lars Lærkesen Holm som næste modtager af stafetten, fordi det ikke er alle beskåret at starte ny efterskole op. Vi er nysgerrige efter at høre, hvilke tanker, problematikker og udfordringer, han og Kvie Sø Efterskole oplevede ved opstart af ny efterskole.”

Bagom Stafetten
’Stafetten’ er et debatformat, udviklet til Magasinet Efterskolerne, som skal give plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.